Kvinde Kend Din Historie

“Det er vigtigt for alle mennesker at have forbilleder. Jeg er overbevist om at ordsproget ‘If you can’t see it, you can’t be it’ har meget sandhed i sig. Kvinde Kend Din Historie er et forsøg på at danne en platform hvor kvindelige forbilleder fremhæves, og hvor man samtidig bliver præsenteret for den historiske kontekst de placerer sig i.”

– Gry Jexen, Byg din business 2019

KVINDE KEND DIN KAMPDAG (Ja, den lå jo lige til

KVINDE KEND DIN KAMPDAG
(Ja, den lå jo lige til højrebenet)

ONLINE FOREDRAG
Søndag d. 7. Marts kl. 20:00
+
FRI FRAGT I WEBSHOPPEN HELE UGEN

Sidste år stod jeg i Arbejdermuseets festsal d. 8 marts og holdt, hvad jeg ikke vidste var mit sidste live-foredrag i laaaang tid!
Nu er det snart kampdag igen, men (kultur)verdenen er fortsat lukket så derfor tilbyder jeg i år et online foredrag!

Foredraget handler om kampdagens historie 💫💪🏻
Hvem fandt på den og hvorfor?
Hvilke kampe kæmpede man dengang?
Hvad er der sket med kvindekampen de sidste 100 år?

Jeg synes der sker så meget spændende og vigtigt på selve kampdagen. Derfor har jeg lagt mit eget foredrag dagen før, så kan det være en form for forberedelse 😉

Nogle af de kvinder som har haft stor betydning for kvindekampen herhjemme er også med på min plakat.
DERFOR kan du købe billet på to måder til dette foredrag:

1. PLAKAT + BILLET I SAMME KØB (link i bio)
Når du køber en plakat via webshoppen får du automatisk adgang til foredraget - anmod efter købet om at blive medlem af Facebook-gruppen:
Kvinde Kend Din Kampdag - online foredrag 7. marts 2021
Der er FRI FRAGT i denne uge!

2. VIA MOBILEPAY
Betal 95 kroner pr. billet
Til 22982788

anmod derefter om at blive medlem af Facebook-gruppen: Kvinde Kend Din Kampdag - online foredrag 7. marts 2021

(Hvis du betaler for flere så husk at noter det på overførslen)

Jeg går live i Facebook-gruppen
Kl. 20:00 søndag d. 7. marts

Foredraget varer 45-60 minutter efterfulgt af mulighed for at stille spørgsmål.

Jeg glæder mig meget til at se jer ♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

I dag fylder Dansk Kvindesamfund 150 år! Dansk

I dag fylder Dansk Kvindesamfund 150 år!

Dansk Kvindesamfund blev stiftet af Matilde Bajer (1840-1934) i samarbejde med hendes mand Fredrik Bajer (1837-1922) i 1871.

Foreningen var en dansk underafdeling af den internationale kvindeorganisation Comité locale de l’association internationale des femmes’ og Matilde Bajer blev forbundets første formand.

Dansk Kvindesamfund arbejdede i første omgang for at give kvinder kommunal valgret og få muligheden for at blive selvforsørgende.
Første formålsparagraf lød sådan her:
"At hæve kvinden i åndelig, sædelig og økonomisk henseende og således tillige føre hende til et selvstændigere medlem af familie og stat, navnlig ved at åbne hende adgang til selverhverv"

Matilde og Fredrik var er stærkt team og de havde dette fælles motto:
‘Lige ret for mand og kvinde, hun tjene ham, han tjene hende’

I aften holder Dansk Kvindesamfund online fødselsdag med en masse fantastiske gæster! Det er gratis at deltage, skal du med? Det skal jeg helt sikkert! Se link i story 💕

#kvindekenddinhistorie #danskkvindesamfund #matildebajer #kvindekamp #stemmeret #ligestilling #fødselsdag #150 #jubilæum #historie #lige #kvinde #danmarkshistorie
@dansk_kvindesamfund

Irena Sendler (1910-2008) Kvinden som smuglede 250

Irena Sendler (1910-2008)
Kvinden som smuglede 2500 jødiske børn ud af ghettoen i Warszawa fra 1942 .
.
"Hvis du ser nogen der er ved at drukne, må du hoppe i vandet for at forsøge at redde dem, uanset om du kan svømme eller ej” .
Irena Sendler var polsk katolik og arbejdede som sundhedsinspektør i Warszawas socialvæsen da nazisterne organiserede en ghetto til at huse jøder under 2. Verdenskrig.
Hun var i hemmelighed medlem af den polske modstandsbevægelse Zegota, og fik i den forbindelse skaffet sig dokumenter så hun kunne få adgang til ghettoen gennem sit arbejde som sundhedsinspektør. Da hun så de frygtelige forhold jøderne levede under i ghettoen besluttede hun sig for at hjælpe. Hun begyndte at smugle jødiske børn ud af ghettoen ved at skjule dem i ambulancer, kufferter, sække, i kasser, på lastbiler og endda under frakken. Engang imellem havde Irena en hund med som ledsager under redningerne, og historien går at den gøede for at overdøve børnene hvis de græd. Når de var kommet ud på den anden side sørgede hun for at give børnene falske identiteter og satte dem i pleje. Men hun skrev deres oprindelige identitet på små sedler som hun gemte i syltetøjsglas og begravede under et æbletræ. Hun gjorde dette i håb om at børnene kunne blive genforenet med deres familie efter krigen. Desværre døde de fleste af børnenes familiemedlemmer i nazisternes koncentrationslejre.
I 1943 blev Irena Sendler arresteret af Gestapo og sat i Pawiak fængslet. De udsatte hende for voldsom tortur for at få hende til at indrømme sine gerninger og røbe hvor børnene nu befandt sig, men Irena sagde ikke et ord og blev til sidst dømt til døden. Det lykkedes dog medlemmer af Zegota at bestikke en fængselsbetjent, der hjalp hende til at flygte. Hun fortsatte herefter sit redningsarbejde under falsk identitet.
Historien om Irena Sendlers gerninger var stort set ukendt udenfor Polen frem til 1999, hvor en gruppe skolebørn fra Uniontown i Kansas skrev teaterstykket ’Life in a jar’ om hende.
I 2003 modtog Irena ordnen ”Den hvide ørn” - Polens højeste orden for civile.
I 2007 blev hun nomineret til Nobels fredspris.
Kilde: Irenasendler.org

Ellen Karolina Sofia Key (1849-1926) Svensk kvind

Ellen Karolina Sofia Key
(1849-1926)

Svensk kvindesagsforkæmper, debattør og forfatter.

Ellen Key var en vigtig stemme i debatter om kvinders plads i samfundet og reformpædagogik omkring år 1900 i Sverige.
Ellen Keys tanker om pædagogik og uddannelse var afgørende for det moderne børnesyn, der udviklede sig i Europa i løbet af 1900-tallet. Hun troede på, at børneopdragelse og uddannelse handlede om at danne gode borgere, der skulle skabe et bedre samfund i fremtiden. Almen dannelse var dermed det egentlige mål med uddannelse.
Som noget revolutionerende mente Ellen Key, at undervisning altid skulle tage udgangspunkt i det enkelte barn. Hun mente ikke, at to børn var ens, og det var derfor vigtigt at skræddersy undervisningen til den enkelte. Derudover skulle barnet selv have en bevidsthed om, hvorfor det lærte, og hvad der var vigtige kundskaber for samfundet. Disse ideer stod i stor kontrast til det gængse børnesyn i hendes samtid, der var præget af hård disciplin og udenadslære.
Ellen Key kæmpede for, at kvinders arbejde i højere grad skulle anerkendes. Derfor kæmpede hun også for kvinders stemmeret, så kvinders erfaringer komme samfundet til gode. Hun mente, at mænd og kvinder kunne og skulle udfylde forskellige roller i samfundet. Kvindernes vigtigste opgave var at blive i hjemmet og opdrage familiens børn.
Ellen Key delte nogle af samtidens udbredte socialdarwinistiske tanker. Socialdarwinisme er en overførsel af Charles Darwins evolutionsteori til sociale forhold. Ifølge teorien ville samfundet blive bedre, hvis fattige og fysisk og psykisk syge mennesker ikke fik børn. På den måde skulle der ske en gradvis forbedring af samfundets samlede genpulje. Blandt andet mente Ellen Key, at det var lægers ansvar at slå stærkt misdannede børn ihjel efter fødslen.
I Sverige er Ellen Key stadig et vigtigt feministisk ikon, da hun var en af de første kvindesagsforkæmpere i landet. Hendes reformpædagogiske tanker danner stadig grundlag for idealet om almen dannelse som folkeskolens egentlige formål i Sverige.
Kilde: “Ellen Key and the concept of Bildung”, Ronny Ambjönsson, 2014

Jeg har en dejlig nyhed til jer! 😃 Hele sæson

Jeg har en dejlig nyhed til jer! 😃

Hele sæson 1 af min podcast ‘Kvinde Kend Din Historie’ bliver lagt ud til gratis lyt!
Allerede nu ligger de fire første episoder tilgængelige og derefter vil der komme et nyt afsnit hver mandag 🤸🏼‍♀️

Hele sæson 2 ligger fortsat eksklusivt hos @podimo_dk og I kan bruge linket i min bio til at få den første måned gratis 👆🏼

@cwortziger og jeg er i øvrigt i fuld gang med at planlægge sæson 3 😜🤓

Hvem af dine venner skal igang med at lytte? 😍

Audre Lorde (1934-1992) Forfatter, feminist, menne

Audre Lorde (1934-1992)
Forfatter, feminist, menneskerettighedsforkæmper og lesbisk.
.
"Those of us who stand outside the circle of this society's definition of acceptable women; those of us who have been forged in the crucibles of difference – those of us who are poor, who are lesbians, who are black, who are older – know that survival is not an academic skill. It is learning how to take our differences and make them strengths” .
.
Audre Lorde blev i 1960’erne kendt for sine digtsamlinger hvor hun skildrer de følelsesmæssige kompleksiteter i at være både, kvinde, sort og lesbisk i et samfund hvor alle tre kategorier var marginaliseret og diskrimineret. Lorde er kendt for at skildre ”forskelle” ikke kun mellem individer, køn, race, og sociale klasser, men samtidig også de forskelle der eksisterer og kolliderer inde i individet selv. Audre Lorde så sig selv som en ‘lesbisk, moder, kriger, poet’ der brugte poesien aktivt til at komme ud med sine budskaber.
.
Audre Lorde blev født i New York i 1934, her blev hun opfostret og opdraget ind i den gældende norm for hvad man forventede af kvinder på denne tid. Men Audre Lorde mærkede hurtigt at hun var anderledes, og ikke følte sig tilpas. Blandt andet derfor fandt hun tidligt i sit liv et åndehul i poesien, hvor følelser og tanker kunne få kunstnerisk frit løb.
Som ung begyndte hun på Hunter College High School for særligt intellektuelle studerende. Her udgav hun sit første digt i magasinet Seventeen – Hunter College eget skoleblad havde afvist at udgive det med begrundelsen at det var for upassende.
Audre Lorde havde en lang og bredtfavnende karriere, både inden for poesien, men også som underviser og som initiativtager og medlem af en lang række organisationer der kæmper for kvinders muligheder i verden, uanset race, køn og seksualitet. .
.
Hun døde af leverkræft i 1992 – kort før sin død tog hun det afrikanske navn Gambia Adisa som betyder: Kriger, hende der ytrer sine meninger. .
#kvindekenddinhistorie #womenmakinghistory #audrelorde #feminist #lesbian #writer #poetry #civilrights

Susanne Lindberg (1871 - 1934) cykelrytter . cykle

Susanne Lindberg (1871 - 1934)
cykelrytter
.
cyklen blev opfundet i 1817 hvor Karl von Drais opfandt 'sparkecyklen'. Siden udviklede man cyklen gradvist og ca i 1885 kom man frem til den grundmodel vi kender i dag.
Cyklen blev hurtigt et populært transportmiddel, dog frarådede mange læger kvinder at cykle, idet man mente det kunne være skadeligt for kvindekroppen. I England var der tilmed en læge der advarede imod den særlige sygelige tilstand "bycicle face" som især kunne ramme kvinder. I en artikel beskrev han det således: "usually flushed, but sometimes pale, often with lips more or less drawn, and the beginning of dark shadows under the eyes, and always with an expression of weariness." .
.
I Danmark var Susanne Lindberg imidlertid ikke skræmt væk. I foråret 1895 sneg hun sig til at deltage i de mandlige cykelrytteres træning i Dansk Bicycle Club, hvor hendes kæreste Charles også cyklede. Senere samme år deltog hun for første gang i et cykelløb, DBCs Stjerneløb, hvor hun blev nummer fem af de 25 deltagere. De følgende to år stillede Susanne op i en del løb på lige fod med de mandlige cykelryttere. .
.
I 1897 opnåede Susanne Lindberg verdensberømmelse for sin verdensrekord på 1.000 km i tiden 54 t. 18 min. I mere end to døgn cyklede hun rundt på de sjællandske landeveje, med et hold på 25 af tidens dygtigeste cykelryttere, som skiftedes til at sørge for, at hun holdt tempoet oppe.
Susanne Lindberg stoppede sin karriere, da hun i 1899 blev gift. Det var almindeligt for tidens kvindelige sportsudøvere at karrieren sluttede med moderskabet. Men Susanne var alligevel stolt over at kunne tilbagevise påstandene om, at cykelsport var usundt for kvinder. Hun fødte nemlig syv børn, hvoraf flere blev dygtige idrætsfolk. .
.
#kvindekenddinhistorie #womenmakinghistory #kvindehistorie #first #første #kvinde #cykel #cykelrytter #cykelløb #bicycle #woman

Dolly Parton Født 1946 TILLYKKE TIL DOLLY PARTO

Dolly Parton
Født 1946

TILLYKKE TIL DOLLY PARTON DER I DAG FYLDER 75 ÅR!

Dolly Parton er verdens ukronede countrydronning. Hun har skrevet over 3000 sange, udgivet 51 albums som hun har solgt over 160 millioner eksemplarer af!

Hun voksede op i en ekstremt fattig familie i Tennessee. Hun blev født som nummer fire ud af en børneflok på 12. Familien var så fattig, at de betalte den læge, der modtog Dolly Parton ved fødslen, med majsmel.
Men det var en tryg barndom som Dolly Parton blandt andet synger om i sangen ”Coat of many colors”.
Allerede som lille blev Dolly vild med at optræde. Og hun fik lov at synge i de lokale radiostationer. Lige så snart hun var færdig med skolen rejste hun alene til Nashville som var countrymusikkens centrum i Amerika. Hun var kun 19 år da hun blev signet på pladeselskabet Monument Records.

I 1967 blev hun opdaget af Porter Wagoner og hyret til at medvirke i hans TV-shows. Det blev et længere samarbejde, og deres duetter er legendariske i dag. Men efter nogle år valgte hun at bryde med ham for at gå solo. I den forbindelse skrev hun sangen ”I will always love you” der 20 år senere blev et kæmpehit sunget af Whitney Houston.

Dolly Parton fik enorm succes som soloartist med kæmpehit som ’Jolene’, ’9 to 5’ ‘here you come again’ og ’Islands in the stream’ og hun er en af de få artister som alle elsker – lige fra konservative præster til transpersoner i LGBT+ miljøet.

Hun er ofte blevet kritiseret for sit udseende. Men hun har altid gået efter det ’billige’ look og allerede som barn synes hun at byens skøge var den smukkeste kvinde, med røde negle og opsat hår. Dolly Partons udseende er efterhånden blevet hendes varemærke og hun er særlig kendt for citatet: "Det koster mange penge at se så billig ud, som jeg gør."
Hun brugte da også sine lange akrylnegle til at skabe rytmen til ’9 to 5’.

Jeg vil anbefale alle at lytte til podcasten ’Dolly Parton’s America’ som fortæller hendes historie så levende og med så meget historisk perspektiv!

#dollyparton #dolly #women #birthday #countrymusic #country #history #kvinde #kvindekenddinhistorie #musik #jolene #9to5 #iwillalwaysloveyou #star #singer #singersongwriter

LIVE ONLINE FOREDRAG

KVINDE KEND DIN HISTORIE – om kvinders plads i vores historie

I er mange der har efterspurgt et online foredrag og denne lockdownperiode kalder jo på en aften, hvor vi kan være sammen hver for sig igen!

DERFOR holder jeg foredraget
KVINDE KEND DIN HISTORIE

Foredraget handler om hvorfor det er så vigtigt at vi får skrevet kvinderne ind i historien.
Jeg kalder det at skabe ligestilling i historien!
Hvorfor fylder kvinder så lidt i historiebøgerne?
Hvad kan vi gøre for at skrive dem ind?
Og hvorfor er det egentlig vigtigt at kvinder får mere plads i historien?

Undervejs vil jeg komme med nogle eksempler på kvinder fra danmarkshistorien, som har haft en særlig betydning, men som ikke har fået den plads de fortjener (endnu).

Jeg vil også fortælle jer lidt om tankerne bag den plakat jeg har lavet til børn.
Hvem er med på plakaten og hvordan har jeg valgt hvilke kvinder der er på den?
Hvorfor er det egentlig vigtigt at børn får mere viden om kvinder i historien?

DATO: ONSDAG D. 20. januar 2021
TIDSPUNKT: KL. 20:00
VARIGHED: 45 minutter + efterfølgende spørgerunde

SÅDAN DELTAGER DU:

1) BETAL: 60 kroner via mobilepay til:
22 98 27 88
*OBS: SKRIV DIT FULDE NAVN I KOMMENTAREN (hvis du betaler for flere så skriv alle deltagernes navne)

2) NÅR DU HAR BETALT: ANMOD om at blive medlem af Facebook-gruppen:
“Kvinde Kend Din Historie – foredrag 20. januar”

3) Jeg går LIVE i gruppen d. 20. Januar kl. 20:00
Alt hvad du skal gøre er, at gå ind i gruppen og sidde klar med snacks 😜!

Jeg glæder mig SÅ meget til endnu en aften i jeres fantastiske selskab!
KH GRY 😘

På sådan en råkold mandag, har vi fortjent et g

På sådan en råkold mandag, har vi fortjent et gensyn med hende her 🤸🏼‍♀️🛹

Patti McGee (født 1945)
Den første kvindelige professionelle skater.
.
.
Patti McGee blev bidt af hjul da hun fik sin første cykel som fireårig. Senere kastede hun sig over rulleskøjterne og en dag byggede hendes bror et hjemmelavet skateboard til hende som en overraskelse.
Fra den dag blev skateboard hendes favorit.
I 1964 satte Patti McGee verdensrekorden som den hurtigeste pige på skateboard med 47 km i timen under Dick Clarks World Teen Fair afholdt i Orange County Fair Grounds.
.
.
Ved den første National Skateboard Contest i Santa Monica i december 1964 blev hun kendt for sit signaturtrick ”The Handstand”, som ingen havde lavet før hende.
Hun blev den første kvindelige professionelle skater og efterfølgende blev hun signet hos Hobie Skateboards som hun rejste rundt med i USA.
I 2010 blev hun som den første kvinde indført i ”The skateboard Hall of Fame”. .
.
Patti McGees råd til piger der gerne vil skate er: ”Practice,Practice,Practice!! Be aggressive when you skate! Be nice while you're out in the world. Your being watched, you're a Role Model too. And "WEAR YOUR HELMET SO YOU CAN LIVE TO SK8 ANOTHER DAY" .
.
Kilde: growsk8life.blogspot.com
#kvindekenddinhistorie #pattimcgee #skate #skateboard #skatergirl #1960s #history #first #woman #halloffame #professional #kvinde #historie #skate #worldstar #usa #practice

Arnarulunnguaq ’det lille kvindemenneske’ (189

Arnarulunnguaq ’det lille kvindemenneske’ (1896-1933)
Ekspeditionsdeltager .
.
"Hun, den eneste Kvinde, der nogensinde har berejst Nordvest-Passagen, skal gaa over i dansk-grønlandsk Historie som En, der aldrig maa glemmes” (Knud Rasmussen, Tidens Kvinder 1925) .
.
I 1921 blev Arnarulunnguaq udvalgt til at deltage på Femte Thule-ekspedition sammen med sin mand Iggiánnguaq. Men Iggiánnguaq nåede kun til Nuuk hvor han døde af en lungesygdom. Kort tid før deres afrejse fra Thule havde Arnarulunnguaq også mistet sin bror Ajako. Knud Rasmussen tilbød derfor at løse Arnarulunnguaq fra hendes kontrakt, men hun insisterede på at komme med.
Sammen med sin fætter Qâvigarssuaq Miteq rejste Arnarulunnguaq derfor med Knud Rasmussen fra Hudsonbugten tværs over det nordlige Canada, gennem Alaska og helt ud til Stillehavet – den længste slæderejse nogensinde gennemført. Undervejs fik de følgeskab af fotografen Leo Hansen. De beskrev alle de inuitgrupper de mødte, indsamlede myter og sagn samt omkring 20.000 genstande.
.
.
Arnarulunnguaqs kundskaber i forhold til madlavning, vedligeholdelse af skindtøj, bygning af tørvestenshuse viste sig at være altafgørende for at gennemføre den yderst krævende ekspeditionen. Hun var også dygtig når det kom indsamlingsarbejdet og Knud Rasmussen beskrev hendes usædvanlige iagttagelsesevne, der medførte, at hun var en utrættelig assistent ved botaniske indsamlinger, konservering af zoologiske genstande samt ved arkæologiske udgravninger. .
.
I 2008 blev der stiftet en fond med det formål at rejse et mindesmærke om Arnarulunnguaq og udgive en bog om hende. Men arbejdet gik i stå, og mindesmærket er endnu ikke rejst. I Qaqortoq uddelte private initiativtagere i en årrække Arnarulunnguaq-prisen på Kvindernes kampdag. .
.
Kilde: Kvinfo.dk og ’Hvem var Arnarulunnguaq?’ på Makko.dk
#kvindekenddinhistorie #arnarulunnguaq #thule #ekspedition #knudrasmussen #grønland #skind #rejse #historie #woman #greenland #history #1921

Ruth Vermehren (1894-1983) En af de første kvi

Ruth Vermehren
(1894-1983)

En af de første kvindelige præster i Danmark

Allerede da Ruth gik til konfirmationsforberedelse mærkede hun, at hun ville være præst. Efter sin studentereksamen fra N. Zahles Skole i 1914 søgte hun straks ind på teologistudiet. Der var en håndfuld kvinder der læste teologi, og 11 år før var den første kvindelige teolog blevet færdig.
Ruth blev færdig med sine studier i 1927. Hun ville meget gerne være præst, men det var endnu ikke tilladt for kvinder at arbejde som præster i folkekirken. Derfor begyndte Ruth at arbejde frivilligt i som præstens medhjælper i de københavnske kvindefængsler.
Fængselspræsten havde stor respekt for Ruth og han lod hende vikariere for ham når han holdt ferie. Da hun ikke var ordineret præst måtte hun dog ikke uddele nadver eller døbe fangernes børn. Det var de kvindelige fanger kede af. De var meget glade for den kvindelige præst. Mange af dem havde været udsat for vold og misbrug og var derfor utrygge ved mænd. Også en mandlig præst.

Allerede som studerende deltog Ruth aktivt i debatten om at give kvinder adgang vil præsteembedet. I 1921 vedtog man ved lov at mænd og kvinder skulle have lige adgang til offentlige embeder på arbejdsmarkedet – undtagen præsteembedet.
Ruth ansøgte mange gange om at blive ordineret, men blev afvist hver gang.
Da fængselspræsten gik af i 1937 opfordrede han selv ministerieret til at oprette en stilling til Ruth som præst i kvindefængslet. Det fik han afslag på, men Ruth fik til gengæld tildelt et lille honorar for sit assisterende arbejde, som hun i mange år havde udført frivilligt.
Ruth fortsatte kampen og kom flere gange i søgelyset i den offentlige debat, men det holdt hende ikke tilbage. Hun følte sig dog lidt ensom i kampen, fordi mange andre kvindelige teologer havde opgivet kampen og søgt ind i andre fag.
Endelig vedtog kirkeminister Carls Hermansen i 1947 en lov der kvinder adgang til at blive ordineret. I 1948 blev Ruth Vermehren, Edit Petersen og Johanne Andersen de første tre kvindelige præster i Danmark.
Ruth arbejdede herefter som fængselspræst i Københavns Kvindefængsel til 1964 hvor hun gik på pension. Samme år blev hun udnævnt til ridder af Dannebrog.

Nielsine Nielsen 1850-1916 Danmarks første kvind

Nielsine Nielsen
1850-1916

Danmarks første kvindelige akademiker og læge

Nielsine mærkede allerede som barn at hun ville noget mere end sin hjemmegående mor. Først blev hun lærerinde, men det interesserede hende ikke ret meget.
En dag så hun en notits i den lokale avis i Svendborg. Her stod, at en amerikansk kvinde netop var blevet uddannet til læge. Med det samme mærkede Nielsine sit kald – hun ville være læge! Ingen kvinde i Danmark var endnu blevet læge, og der var ikke adgang for kvinder på universitet. Nielsine kom i tanke om, at hun ganske kort havde mødt en læge og hun et brev til ham og spurgte: ”Er det en kvinde tilladt at studere lægevidenskab ved Københavns Universitet?”. Han svarede hende, at det i første omgang krævede, at hun fik en studentereksamen.

Nielsine tog studentereksamen som privatist. Hun fik privatundervisning fordi der endnu ikke var adgang for kvinder på gymnasiet. Mens hun læste til studentereksamen skrev hun en ansøgning til Kirke- og Undervisningsministeriet, hvor hun anmodede om tilladelse til at tage studentereksamen med henblik på at læse videre på universitetet.
Der var så kontroversielt at en kvinde ville læse på universitetet at det tog halvandet år før Nielsine fik svar. Nogle professorer mente at man måtte følge med tiden og åbne universiteterne for kvinder, som de havde gjort i en del andre lande. Andre mente at det ville ødelægge ægteskabet og kernefamilien og endnu værre – kvindelige læger??? De måtte være af særlig pervers karakter siden de åbenlyst ønskede at undersøge den mandlige nøgne krop?! Andre mente derimod at kvindelige læger ville være godt til arbejdet med prostituerede, kvinder og børn.
I 1875 fik Nielsine svar – der var nu blevet åbent for kvinder på universitetet.

Nielsine blev Danmarks første kvindelige student i sommeren 1877. Samme efterår begyndte hun på lægestudiet. Der var 200 studerende, to var kvinder.
Nielsine Nielsen bestod den 23. januar, 1885 embedseksamen med ”en smuk 1. karakter”, som hun selv beskriver det. Dermed blev hun Danmarks første kvindelige læge og akademiker.

Kilde: Nielsine Nielsen, Dorthe Chakravarty og Sarah von Essen, 2019

Dagens kvinde fra Plakaten: Emilie Sannom ’Mil

Dagens kvinde fra Plakaten:

Emilie Sannom ’Mille’ (1886-1931)
Skuespiller, Danmarks første stuntkvinde, Danmarks første kvindelige faldskærmsudspringer – Filmens vovehals!

Allerede som 8-årig begyndte Milles teaterkarriere på Dagmarteatret og som ung var hun prima donna på Nørrebro teater som dengang var et serveringsted med letpåklædte kvinder.
I 1906 åbnede stumfilms entusiasten Ole Olsen ”Nordisk Film kompagni” i et skur i en kolonihave i Valby. Selskabet voksede hurtigt og i starten af 1900-tallet var Nordisk Film et af verdens førende stumfilms producenter – man kan sige at dengang lå Hollywood i Valby!
Mille kom ind i filmmiljøet og tjente 5 kroner om dagen på at optage film på Nordisk Film. Sammen med Asta Nielsen blev hun en af Danmarks helt store filmstjerner, men der var noget særligt ved Mille. Hun var nemlig ikke bange af sig.
Efter hun i rollen som Ophelia i Hamlet, helt frivilligt sprang i voldgraven ved Kronborg i en dramatisk scene, blev hun Danmarks første stuntkvinde og kimen til hendes karriere var nu lagt. Fra dette tidspunkt begyndte Mille at spille flere og flere roller med farefulde scener – hun kravlede ned af høje huse, sprang ud af kørende biler og motorcykler og lod sig sågar kører over af et tog. Alt sammen helt uden sikkerhed eller beskyttelse. Hun risikerede sit liv og fik ikke engang en særlig høj løn for det.
I 1920’erne optog Mille et par film i udlandet og hun blev særlig berømt for sin sidste stumfilm ”Luftens Herskerinde” som hun optog i Italien. Her lavede Mille akrobatik på stellet og vingen af en flyvemaskine – også denne gang helt uden beskyttelse.
Hjemme i Danmarks begyndte Mille nu at tjene penge på at lave soloshows til byfester. Her fløj hun op og lavede akrobatik på en flyvemaskine til stor jubel for tilskuerne på jorden.
Desværre gik det galt d. 30. august 1931 hvor Mille lavede et af sine shows i Grenå. Her sprang hun med en lånt faldskærm som ikke foldede sig ud. Fra 600 meters højde hvirvlede hun i døden foran 8000 tilskuere.
Mille ligger begravet på Assistens Kirkegård.

Dagens kvinde fra plakaten: Karen Volf (1864-1946

Dagens kvinde fra plakaten:

Karen Volf (1864-1946)
Grundlægger af Danmarks første kagefabrik .
.
Karen Volf (født Karen Kirstine Hansen) voksede op på en bondegård i Roskilde hos sine bedsteforældre. Hun lærte tidligt at knokle med hænderne og da hun kom på husholdningsskole som 18-årig, viste hun sig som et naturtalent i køkkenledelse. .
.
I 1890 da Karen var 26 år åbnede hun en bageri på Strandvejen i Hellerup sammen med sin forlovede Christen Volf. I butikken solgte parret forskellige dagligvarer som mælk og brød. De solgte også Karens egne hjemmebagte sandkager og honningkager. De blev hurtigt populære, ikke bare i Hellerup, men i hele København. Efterspørgslen var stor og parret kunne snart udvide butikken og åbne et af tidens moderne konditorier. Selv Kongehuset kom også på visit for at smage på de gode kager.
Som noget nyt og opsigtsvækkende fik Karen Volfs konditori sin egen kageautomobil – nu kunne folk telefonere ind og få bragt sine kager ud i kagebilen med reklamer på siden – det var aldrig før set i Danmark.
Familien flyttede flere gange rundt i Hellerup for at mere få plads til den voksende produktion. Til sidst fandt de et sted hvor parret opførte et efter tiden meget moderne fabriksanlæg, hvor de nyeste og mest effektive maskiner blev indkøbt. Det var stadig sand- og honningkager der blev fremstillet, men nu supplerede Karen også med små konditorkager og vafler .
.
I løbet af 1920’erne og 1930’erne lykkedes det familien at etablere et landsdækkende salg. Datteren Harriet Regnar Jensen og sønnen Holger V. gik ind i virksomheden som de overtog da Karen døde i 1946.
I 1968 flytter produktionen af Karen Volf bagværk til Stege på Møn, hvor den ligger i dag.
Virksomheden producerer årligt 14.000 tons kager som også sælges internationalt. Samtidig er Karen Volf Kongelig Hofleverandør. .
.
Kilde: karenvolf.dk
#kvindekenddinhistorie #plakat #børneværelse #jul #gaveide #kvinde #historie #kage #karenvolf

Der kom mange beskeder igår efter jeg fortalte at

Der kom mange beskeder igår efter jeg fortalte at plakaterne nu kan købes i en fysisk butik 💕

Og derfor vil jeg lige følge op med fælles svar: JA 😍 selvfølgelig kan plakaterne (stadig) købes online ♥️

Plakaterne finder du på gryjexen.com - følg link i bio 👆🏼eller direkte i dagens story ♥️

De findes i to farver:
SAND og MINT (Swipe for at se farverne)

Størrelse: 70x50 cm

Til hver plakat følger en lille folder med en kort forklaring af hvem den enkelte kvinde er 💌🤓 (Swipe)

Mange spørger mig også “hvornår skal jeg senest bestille hvis den skal frem inden jul?”

Hvis du vil sikre dig en plakat inden jul, så bestil nu ♥️ Jeg vil naturligvis gøre alt hvad jeg kan - pakke og sende afsted hurtigt. Men jeg er ikke herre over hvor lang tid det tager fra jeg sender til den lander hos dig. Og der er jo ekstra pres på onlinesalget netop i år. Så vent ikke til sidste øjeblik hvis du vil være sikker 💕

Kh Gry 😘

#kvindekenddinhistorie #plakater #kvinder #historie #børneværelse #jul #julegaver #plakat #børn #kvindehistorie

SÅ kan man også købe plakater hos @broeg_lit

SÅ kan man også købe plakater hos
@broeg_litteraturbar i Fiolstræde i København!

Jeg har netop været inde med et parti, og butikken har altså åbent, selvom caféen har lukket 💕🙏🏼 (jeg tog kun lige mit mundbind af da vi fotograferede)

Der er drøn på webshoppen og det er SÅ fedt! Men nu kan de også købes fysisk hos @broeg_litteraturbar
♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

#plakater #kvindehistorie #broeg_litteraturbar #mint #sand #julegaver #kvinderfradanmarkshistorien #børneværelse #plakat #historie #børn

Dagens kvinde i samarbejde med @kend_din_by Magn

Dagens kvinde i samarbejde med @kend_din_by

Magna Håkansson
Danmarks første kvindelige sporvognskonduktør
.
”Hvis du vil have forandringer for dig selv og andre, så kan det ikke nytte noget at stå ude i ringhjørnet og lade andre bokse for sig. Så må man bare ind på midten og kæmpe”.
Det var den klare besked Magna Håkansson fik af sine forældre, da hun voksede op i 1930’ernes Valby. Forældrenes progressive opdragelse fik afgørende betydning for Magnas liv, og det gav hende modet til at blive en del af brydningstiden i 1960’erne, hvor de traditionelle familiemønstre var under afvikling, og kvinderne for alvor fik en fremtrædende plads på arbejdsmarkedet.
.
Som 24-årig forlader Magna sin utro ægtemand og far til deres fire børn og får ved et lykketræf adgang til Fagforeningernes nybyggeri på Gammel Køge Landevej i 1955. Hun erhverver sig de første år som syerske og stortrives i nybyggeriet der fungerer som kollektiv. Hun længes dog efter for alvor at komme på arbejdsmarkedet, og i 1960 bliver det en realitet, da Københavns Sporveje søger hjemmegående husmødre og studerende til at klippe billetter på sporvognene. Magna søgte jobbet, og blev til sin overraskelse kaldt til samtale. Der var krav om en minimumshøjde på 1,65, men da Magna var 1,63, touperede hun sit hår og gav det en omgang hårlak så det fik lidt mere højde. ”Jeg mente ikke, at sølle to centimeter skulle forhindre mig i at få jobbet”.
.
Sådan lykkedes det Magna at blive Danmarks første kvindelige sporvognskonduktør. Der havde aldrig tidligere været kvinder ved Københavns Sporveje, men ved en generalforsamling var det besluttet, at alle funktionærer, herunder også kvinder, skulle have ligeløn med tjenestemændene. Derfor var Københavns Sporveje en af de første arbejdspladser med lønmæssig ligestilling. Da sporvognene begyndte at blive udfaset i slutningen af 60’erne, tog Magna som en af de første et buskørekort, da hun som tillidsmand gerne ville gå forrest i den nye udvikling af bustransporten i hovedstaden. Efter 32 år i tjenesten, gik Magna i 1991 på pension.
Kilde: arbejdermuseet & sydhavnenshistorie.dk

Besøg @kend_din_by og læs historien om sporvognene i København

Dagens kvinde fra plakaten: Suzanne Giese (1946-2

Dagens kvinde fra plakaten:

Suzanne Giese (1946-2012)
Forfatter og en af hovedkvinderne i 1970’ernes rødstrømpebevægelse .
.
Suzanne Giese voksede op på Østerbro sammen med sin tvillingesøster Janne. Hun beskriver selv at hendes far var akademiker og politisk engageret og hendes mor var hjemmegående, men længtes efter at komme ud og arbejde. Suzanne blev student fra Sortedam Gymnasium i 1966 og læste derefter fransk og filmvidenskab på Københavns Universitet. Efter et par år byttede hun universitetet ud med arkitektstudiet på Kunstakademiet, inden hun for alvor kastede sig ud i forfatterskabet. .
.
"Jeg deltog nysgerrigt i ungdomsoprøret, var selv noget af en hippie, der kunne lide tidens rockmusik, eksperimenterende kunstformer og afslappede livsstil. I de første ti års tid af min forfatterkarriere, fra ca. 1970-1980, skrev jeg en del artikler til dagspressen om kvindetemaer, for jeg var hurtigt blevet en del af 70ernes rødstrømpebevægelse.” .
.
I 1973 oprettede Suzanne Giese forlaget ’Tiderne skifter’ sammen med sin mand Claus Clausen. Forlaget udgav blandt andet tidsskriftet HUG!, en lang række kvindepolitiske og kønspolitiske bøger som fx ’Derfor Kvindekamp’ og ikke mindst bogen ’Kvinde Kend Din Krop’ som udkom for første gang i 1975. En selvhjælpsbog om kvindekroppen skrevet af kvinder til kvinder. En bog som var kontroversiel i sin samtid, men som var, og fortsat er, til stor glæde for kvinder, og er blevet genoptrykt og fornyet flere gange. (Det er naturligvis Kvinde Kend Din Krop, jeg tænkte på da jeg navngav profilen her Kvinde Kend Din Historie.) I 1978 udgav Suzanne Giese sin første roman ’På andre tanker’ som blev efterfulgt af seks mere de følgende år. Senere i hendes forfatterskab udgav hun to historiske fagbøger om moderskab, kvindeidealer og feminisme. Hendes forfatterskab sluttede med erindringsbogen "Med verden i lommen, om dengang kvinder blev frie" fra 2010.
Suzanne Giese døde efter kort tids sygdom i 2012. Hendes efterladte oprettede derefter ”Suzanne Gieses Mindelegat” som uddeltes fra i 2013-2019 og er et hædersbevis til yngre mennesker, som arbejder for ligestilling i forskellige sammenhænge.

Dagens kvinde fra plakaten: Nina Bang (1866-1928)

Dagens kvinde fra plakaten:

Nina Bang (1866-1928)
Danmarks første kvindelige minister, og verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk valgt regering. .
.
Nina Bang blev uddannet historiker i 1894, og kort efter meldte hun sig ind i Socialdemokratiet for at engagere sig politisk. Hurtigt fik hun en fremtrædende rolle som politiker, agitator og journalist ved Socialdemokraten. Nina Bangs artikler handlede om arbejdernes meget dårlige sociale kår omkring 1900. Om børnearbejde og børn i fængsler. Hun skrev om arbejderkvindernes strenge liv med lange arbejdsdage og lav løn, og om hvordan kvinderne modsat mændene også måtte klare børn og husholdning, når de kom hjem fra arbejde. Samtidig var hun rødglødende socialist og marxist, og hun understregede at klassekampen berørte alle arbejdere.
I 1903 blev Nina Bang valgt ind i hovedbestyrelsen i Socialdemokratiet.
Hun var en dygtig taler og agitator og hun blev derfor ofte indbudt som taler, hvis arbejderkvinderne strejkede eller til diskussionsmøder om kvindernes stemmeret.
.
.
Nina Bang var hovedarrangør af Den 2. Internationale Kvindekonference i 1910 på Jagtvej 69 i København, hvor kvindernes internationale kampdag blev grundlagt.
Og efter stemmeretten blev gennemført i 1915 opfordrede hun igen og igen arbejderkvinderne til at bruge deres stemmeret for Socialdemokratiet i kampen for et mere lige socialistisk samfund.
Fra 1913-17 sad Nina Bang i Københavns Borgerrepræsentation, og hun blev som den første socialdemokratiske kvinde valgt til Landstinget i 1918.
Når Nina Bang talte i Landstinget, var hun en temperamentsfuld debattør, der ikke ville gå på kompromis. Men hun kunne også forhandle løsninger hjem. Stauning brugte hende ofte som stedfortræder ved internationale konferencer. Dette gav hende et stort netværk og mange venner blandt de europæiske socialdemokrater.
I 1924 udnævnte Thorvald Stauning hende til undervisningsminister.

Indlæs mere... Følg på Instagram