Kvinde Kend Din Historie

“Det er vigtigt for alle mennesker at have forbilleder. Jeg er overbevist om at ordsproget ‘If you can’t see it, you can’t be it’ har meget sandhed i sig. Kvinde Kend Din Historie er et forsøg på at danne en platform hvor kvindelige forbilleder fremhæves, og hvor man samtidig bliver præsenteret for den historiske kontekst de placerer sig i.”

– Gry Jexen, Byg din business 2019

LIVE ONLINE FOREDRAG

KVINDE KEND DIN HISTORIE – om kvinders plads i vores historie

I er mange der har efterspurgt et online foredrag og denne lockdownperiode kalder jo på en aften, hvor vi kan være sammen hver for sig igen!

DERFOR holder jeg foredraget
KVINDE KEND DIN HISTORIE

Foredraget handler om hvorfor det er så vigtigt at vi får skrevet kvinderne ind i historien.
Jeg kalder det at skabe ligestilling i historien!
Hvorfor fylder kvinder så lidt i historiebøgerne?
Hvad kan vi gøre for at skrive dem ind?
Og hvorfor er det egentlig vigtigt at kvinder får mere plads i historien?

Undervejs vil jeg komme med nogle eksempler på kvinder fra danmarkshistorien, som har haft en særlig betydning, men som ikke har fået den plads de fortjener (endnu).

Jeg vil også fortælle jer lidt om tankerne bag den plakat jeg har lavet til børn.
Hvem er med på plakaten og hvordan har jeg valgt hvilke kvinder der er på den?
Hvorfor er det egentlig vigtigt at børn får mere viden om kvinder i historien?

DATO: ONSDAG D. 20. januar 2021
TIDSPUNKT: KL. 20:00
VARIGHED: 45 minutter + efterfølgende spørgerunde

SÅDAN DELTAGER DU:

1) BETAL: 60 kroner via mobilepay til:
22 98 27 88
*OBS: SKRIV DIT FULDE NAVN I KOMMENTAREN (hvis du betaler for flere så skriv alle deltagernes navne)

2) NÅR DU HAR BETALT: ANMOD om at blive medlem af Facebook-gruppen:
“Kvinde Kend Din Historie – foredrag 20. januar”

3) Jeg går LIVE i gruppen d. 20. Januar kl. 20:00
Alt hvad du skal gøre er, at gå ind i gruppen og sidde klar med snacks 😜!

Jeg glæder mig SÅ meget til endnu en aften i jeres fantastiske selskab!
KH GRY 😘

På sådan en råkold mandag, har vi fortjent et g

På sådan en råkold mandag, har vi fortjent et gensyn med hende her 🤸🏼‍♀️🛹

Patti McGee (født 1945)
Den første kvindelige professionelle skater.
.
.
Patti McGee blev bidt af hjul da hun fik sin første cykel som fireårig. Senere kastede hun sig over rulleskøjterne og en dag byggede hendes bror et hjemmelavet skateboard til hende som en overraskelse.
Fra den dag blev skateboard hendes favorit.
I 1964 satte Patti McGee verdensrekorden som den hurtigeste pige på skateboard med 47 km i timen under Dick Clarks World Teen Fair afholdt i Orange County Fair Grounds.
.
.
Ved den første National Skateboard Contest i Santa Monica i december 1964 blev hun kendt for sit signaturtrick ”The Handstand”, som ingen havde lavet før hende.
Hun blev den første kvindelige professionelle skater og efterfølgende blev hun signet hos Hobie Skateboards som hun rejste rundt med i USA.
I 2010 blev hun som den første kvinde indført i ”The skateboard Hall of Fame”. .
.
Patti McGees råd til piger der gerne vil skate er: ”Practice,Practice,Practice!! Be aggressive when you skate! Be nice while you're out in the world. Your being watched, you're a Role Model too. And "WEAR YOUR HELMET SO YOU CAN LIVE TO SK8 ANOTHER DAY" .
.
Kilde: growsk8life.blogspot.com
#kvindekenddinhistorie #pattimcgee #skate #skateboard #skatergirl #1960s #history #first #woman #halloffame #professional #kvinde #historie #skate #worldstar #usa #practice

Arnarulunnguaq ’det lille kvindemenneske’ (189

Arnarulunnguaq ’det lille kvindemenneske’ (1896-1933)
Ekspeditionsdeltager .
.
"Hun, den eneste Kvinde, der nogensinde har berejst Nordvest-Passagen, skal gaa over i dansk-grønlandsk Historie som En, der aldrig maa glemmes” (Knud Rasmussen, Tidens Kvinder 1925) .
.
I 1921 blev Arnarulunnguaq udvalgt til at deltage på Femte Thule-ekspedition sammen med sin mand Iggiánnguaq. Men Iggiánnguaq nåede kun til Nuuk hvor han døde af en lungesygdom. Kort tid før deres afrejse fra Thule havde Arnarulunnguaq også mistet sin bror Ajako. Knud Rasmussen tilbød derfor at løse Arnarulunnguaq fra hendes kontrakt, men hun insisterede på at komme med.
Sammen med sin fætter Qâvigarssuaq Miteq rejste Arnarulunnguaq derfor med Knud Rasmussen fra Hudsonbugten tværs over det nordlige Canada, gennem Alaska og helt ud til Stillehavet – den længste slæderejse nogensinde gennemført. Undervejs fik de følgeskab af fotografen Leo Hansen. De beskrev alle de inuitgrupper de mødte, indsamlede myter og sagn samt omkring 20.000 genstande.
.
.
Arnarulunnguaqs kundskaber i forhold til madlavning, vedligeholdelse af skindtøj, bygning af tørvestenshuse viste sig at være altafgørende for at gennemføre den yderst krævende ekspeditionen. Hun var også dygtig når det kom indsamlingsarbejdet og Knud Rasmussen beskrev hendes usædvanlige iagttagelsesevne, der medførte, at hun var en utrættelig assistent ved botaniske indsamlinger, konservering af zoologiske genstande samt ved arkæologiske udgravninger. .
.
I 2008 blev der stiftet en fond med det formål at rejse et mindesmærke om Arnarulunnguaq og udgive en bog om hende. Men arbejdet gik i stå, og mindesmærket er endnu ikke rejst. I Qaqortoq uddelte private initiativtagere i en årrække Arnarulunnguaq-prisen på Kvindernes kampdag. .
.
Kilde: Kvinfo.dk og ’Hvem var Arnarulunnguaq?’ på Makko.dk
#kvindekenddinhistorie #arnarulunnguaq #thule #ekspedition #knudrasmussen #grønland #skind #rejse #historie #woman #greenland #history #1921

Ruth Vermehren (1894-1983) En af de første kvi

Ruth Vermehren
(1894-1983)

En af de første kvindelige præster i Danmark

Allerede da Ruth gik til konfirmationsforberedelse mærkede hun, at hun ville være præst. Efter sin studentereksamen fra N. Zahles Skole i 1914 søgte hun straks ind på teologistudiet. Der var en håndfuld kvinder der læste teologi, og 11 år før var den første kvindelige teolog blevet færdig.
Ruth blev færdig med sine studier i 1927. Hun ville meget gerne være præst, men det var endnu ikke tilladt for kvinder at arbejde som præster i folkekirken. Derfor begyndte Ruth at arbejde frivilligt i som præstens medhjælper i de københavnske kvindefængsler.
Fængselspræsten havde stor respekt for Ruth og han lod hende vikariere for ham når han holdt ferie. Da hun ikke var ordineret præst måtte hun dog ikke uddele nadver eller døbe fangernes børn. Det var de kvindelige fanger kede af. De var meget glade for den kvindelige præst. Mange af dem havde været udsat for vold og misbrug og var derfor utrygge ved mænd. Også en mandlig præst.

Allerede som studerende deltog Ruth aktivt i debatten om at give kvinder adgang vil præsteembedet. I 1921 vedtog man ved lov at mænd og kvinder skulle have lige adgang til offentlige embeder på arbejdsmarkedet – undtagen præsteembedet.
Ruth ansøgte mange gange om at blive ordineret, men blev afvist hver gang.
Da fængselspræsten gik af i 1937 opfordrede han selv ministerieret til at oprette en stilling til Ruth som præst i kvindefængslet. Det fik han afslag på, men Ruth fik til gengæld tildelt et lille honorar for sit assisterende arbejde, som hun i mange år havde udført frivilligt.
Ruth fortsatte kampen og kom flere gange i søgelyset i den offentlige debat, men det holdt hende ikke tilbage. Hun følte sig dog lidt ensom i kampen, fordi mange andre kvindelige teologer havde opgivet kampen og søgt ind i andre fag.
Endelig vedtog kirkeminister Carls Hermansen i 1947 en lov der kvinder adgang til at blive ordineret. I 1948 blev Ruth Vermehren, Edit Petersen og Johanne Andersen de første tre kvindelige præster i Danmark.
Ruth arbejdede herefter som fængselspræst i Københavns Kvindefængsel til 1964 hvor hun gik på pension. Samme år blev hun udnævnt til ridder af Dannebrog.

Nielsine Nielsen 1850-1916 Danmarks første kvind

Nielsine Nielsen
1850-1916

Danmarks første kvindelige akademiker og læge

Nielsine mærkede allerede som barn at hun ville noget mere end sin hjemmegående mor. Først blev hun lærerinde, men det interesserede hende ikke ret meget.
En dag så hun en notits i den lokale avis i Svendborg. Her stod, at en amerikansk kvinde netop var blevet uddannet til læge. Med det samme mærkede Nielsine sit kald – hun ville være læge! Ingen kvinde i Danmark var endnu blevet læge, og der var ikke adgang for kvinder på universitet. Nielsine kom i tanke om, at hun ganske kort havde mødt en læge og hun et brev til ham og spurgte: ”Er det en kvinde tilladt at studere lægevidenskab ved Københavns Universitet?”. Han svarede hende, at det i første omgang krævede, at hun fik en studentereksamen.

Nielsine tog studentereksamen som privatist. Hun fik privatundervisning fordi der endnu ikke var adgang for kvinder på gymnasiet. Mens hun læste til studentereksamen skrev hun en ansøgning til Kirke- og Undervisningsministeriet, hvor hun anmodede om tilladelse til at tage studentereksamen med henblik på at læse videre på universitetet.
Der var så kontroversielt at en kvinde ville læse på universitetet at det tog halvandet år før Nielsine fik svar. Nogle professorer mente at man måtte følge med tiden og åbne universiteterne for kvinder, som de havde gjort i en del andre lande. Andre mente at det ville ødelægge ægteskabet og kernefamilien og endnu værre – kvindelige læger??? De måtte være af særlig pervers karakter siden de åbenlyst ønskede at undersøge den mandlige nøgne krop?! Andre mente derimod at kvindelige læger ville være godt til arbejdet med prostituerede, kvinder og børn.
I 1875 fik Nielsine svar – der var nu blevet åbent for kvinder på universitetet.

Nielsine blev Danmarks første kvindelige student i sommeren 1877. Samme efterår begyndte hun på lægestudiet. Der var 200 studerende, to var kvinder.
Nielsine Nielsen bestod den 23. januar, 1885 embedseksamen med ”en smuk 1. karakter”, som hun selv beskriver det. Dermed blev hun Danmarks første kvindelige læge og akademiker.

Kilde: Nielsine Nielsen, Dorthe Chakravarty og Sarah von Essen, 2019

Dagens kvinde fra Plakaten: Emilie Sannom ’Mil

Dagens kvinde fra Plakaten:

Emilie Sannom ’Mille’ (1886-1931)
Skuespiller, Danmarks første stuntkvinde, Danmarks første kvindelige faldskærmsudspringer – Filmens vovehals!

Allerede som 8-årig begyndte Milles teaterkarriere på Dagmarteatret og som ung var hun prima donna på Nørrebro teater som dengang var et serveringsted med letpåklædte kvinder.
I 1906 åbnede stumfilms entusiasten Ole Olsen ”Nordisk Film kompagni” i et skur i en kolonihave i Valby. Selskabet voksede hurtigt og i starten af 1900-tallet var Nordisk Film et af verdens førende stumfilms producenter – man kan sige at dengang lå Hollywood i Valby!
Mille kom ind i filmmiljøet og tjente 5 kroner om dagen på at optage film på Nordisk Film. Sammen med Asta Nielsen blev hun en af Danmarks helt store filmstjerner, men der var noget særligt ved Mille. Hun var nemlig ikke bange af sig.
Efter hun i rollen som Ophelia i Hamlet, helt frivilligt sprang i voldgraven ved Kronborg i en dramatisk scene, blev hun Danmarks første stuntkvinde og kimen til hendes karriere var nu lagt. Fra dette tidspunkt begyndte Mille at spille flere og flere roller med farefulde scener – hun kravlede ned af høje huse, sprang ud af kørende biler og motorcykler og lod sig sågar kører over af et tog. Alt sammen helt uden sikkerhed eller beskyttelse. Hun risikerede sit liv og fik ikke engang en særlig høj løn for det.
I 1920’erne optog Mille et par film i udlandet og hun blev særlig berømt for sin sidste stumfilm ”Luftens Herskerinde” som hun optog i Italien. Her lavede Mille akrobatik på stellet og vingen af en flyvemaskine – også denne gang helt uden beskyttelse.
Hjemme i Danmarks begyndte Mille nu at tjene penge på at lave soloshows til byfester. Her fløj hun op og lavede akrobatik på en flyvemaskine til stor jubel for tilskuerne på jorden.
Desværre gik det galt d. 30. august 1931 hvor Mille lavede et af sine shows i Grenå. Her sprang hun med en lånt faldskærm som ikke foldede sig ud. Fra 600 meters højde hvirvlede hun i døden foran 8000 tilskuere.
Mille ligger begravet på Assistens Kirkegård.

Dagens kvinde fra plakaten: Karen Volf (1864-1946

Dagens kvinde fra plakaten:

Karen Volf (1864-1946)
Grundlægger af Danmarks første kagefabrik .
.
Karen Volf (født Karen Kirstine Hansen) voksede op på en bondegård i Roskilde hos sine bedsteforældre. Hun lærte tidligt at knokle med hænderne og da hun kom på husholdningsskole som 18-årig, viste hun sig som et naturtalent i køkkenledelse. .
.
I 1890 da Karen var 26 år åbnede hun en bageri på Strandvejen i Hellerup sammen med sin forlovede Christen Volf. I butikken solgte parret forskellige dagligvarer som mælk og brød. De solgte også Karens egne hjemmebagte sandkager og honningkager. De blev hurtigt populære, ikke bare i Hellerup, men i hele København. Efterspørgslen var stor og parret kunne snart udvide butikken og åbne et af tidens moderne konditorier. Selv Kongehuset kom også på visit for at smage på de gode kager.
Som noget nyt og opsigtsvækkende fik Karen Volfs konditori sin egen kageautomobil – nu kunne folk telefonere ind og få bragt sine kager ud i kagebilen med reklamer på siden – det var aldrig før set i Danmark.
Familien flyttede flere gange rundt i Hellerup for at mere få plads til den voksende produktion. Til sidst fandt de et sted hvor parret opførte et efter tiden meget moderne fabriksanlæg, hvor de nyeste og mest effektive maskiner blev indkøbt. Det var stadig sand- og honningkager der blev fremstillet, men nu supplerede Karen også med små konditorkager og vafler .
.
I løbet af 1920’erne og 1930’erne lykkedes det familien at etablere et landsdækkende salg. Datteren Harriet Regnar Jensen og sønnen Holger V. gik ind i virksomheden som de overtog da Karen døde i 1946.
I 1968 flytter produktionen af Karen Volf bagværk til Stege på Møn, hvor den ligger i dag.
Virksomheden producerer årligt 14.000 tons kager som også sælges internationalt. Samtidig er Karen Volf Kongelig Hofleverandør. .
.
Kilde: karenvolf.dk
#kvindekenddinhistorie #plakat #børneværelse #jul #gaveide #kvinde #historie #kage #karenvolf

Der kom mange beskeder igår efter jeg fortalte at

Der kom mange beskeder igår efter jeg fortalte at plakaterne nu kan købes i en fysisk butik 💕

Og derfor vil jeg lige følge op med fælles svar: JA 😍 selvfølgelig kan plakaterne (stadig) købes online ♥️

Plakaterne finder du på gryjexen.com - følg link i bio 👆🏼eller direkte i dagens story ♥️

De findes i to farver:
SAND og MINT (Swipe for at se farverne)

Størrelse: 70x50 cm

Til hver plakat følger en lille folder med en kort forklaring af hvem den enkelte kvinde er 💌🤓 (Swipe)

Mange spørger mig også “hvornår skal jeg senest bestille hvis den skal frem inden jul?”

Hvis du vil sikre dig en plakat inden jul, så bestil nu ♥️ Jeg vil naturligvis gøre alt hvad jeg kan - pakke og sende afsted hurtigt. Men jeg er ikke herre over hvor lang tid det tager fra jeg sender til den lander hos dig. Og der er jo ekstra pres på onlinesalget netop i år. Så vent ikke til sidste øjeblik hvis du vil være sikker 💕

Kh Gry 😘

#kvindekenddinhistorie #plakater #kvinder #historie #børneværelse #jul #julegaver #plakat #børn #kvindehistorie

SÅ kan man også købe plakater hos @broeg_lit

SÅ kan man også købe plakater hos
@broeg_litteraturbar i Fiolstræde i København!

Jeg har netop været inde med et parti, og butikken har altså åbent, selvom caféen har lukket 💕🙏🏼 (jeg tog kun lige mit mundbind af da vi fotograferede)

Der er drøn på webshoppen og det er SÅ fedt! Men nu kan de også købes fysisk hos @broeg_litteraturbar
♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️♥️

#plakater #kvindehistorie #broeg_litteraturbar #mint #sand #julegaver #kvinderfradanmarkshistorien #børneværelse #plakat #historie #børn

Dagens kvinde i samarbejde med @kend_din_by Magn

Dagens kvinde i samarbejde med @kend_din_by

Magna Håkansson
Danmarks første kvindelige sporvognskonduktør
.
”Hvis du vil have forandringer for dig selv og andre, så kan det ikke nytte noget at stå ude i ringhjørnet og lade andre bokse for sig. Så må man bare ind på midten og kæmpe”.
Det var den klare besked Magna Håkansson fik af sine forældre, da hun voksede op i 1930’ernes Valby. Forældrenes progressive opdragelse fik afgørende betydning for Magnas liv, og det gav hende modet til at blive en del af brydningstiden i 1960’erne, hvor de traditionelle familiemønstre var under afvikling, og kvinderne for alvor fik en fremtrædende plads på arbejdsmarkedet.
.
Som 24-årig forlader Magna sin utro ægtemand og far til deres fire børn og får ved et lykketræf adgang til Fagforeningernes nybyggeri på Gammel Køge Landevej i 1955. Hun erhverver sig de første år som syerske og stortrives i nybyggeriet der fungerer som kollektiv. Hun længes dog efter for alvor at komme på arbejdsmarkedet, og i 1960 bliver det en realitet, da Københavns Sporveje søger hjemmegående husmødre og studerende til at klippe billetter på sporvognene. Magna søgte jobbet, og blev til sin overraskelse kaldt til samtale. Der var krav om en minimumshøjde på 1,65, men da Magna var 1,63, touperede hun sit hår og gav det en omgang hårlak så det fik lidt mere højde. ”Jeg mente ikke, at sølle to centimeter skulle forhindre mig i at få jobbet”.
.
Sådan lykkedes det Magna at blive Danmarks første kvindelige sporvognskonduktør. Der havde aldrig tidligere været kvinder ved Københavns Sporveje, men ved en generalforsamling var det besluttet, at alle funktionærer, herunder også kvinder, skulle have ligeløn med tjenestemændene. Derfor var Københavns Sporveje en af de første arbejdspladser med lønmæssig ligestilling. Da sporvognene begyndte at blive udfaset i slutningen af 60’erne, tog Magna som en af de første et buskørekort, da hun som tillidsmand gerne ville gå forrest i den nye udvikling af bustransporten i hovedstaden. Efter 32 år i tjenesten, gik Magna i 1991 på pension.
Kilde: arbejdermuseet & sydhavnenshistorie.dk

Besøg @kend_din_by og læs historien om sporvognene i København

Dagens kvinde fra plakaten: Suzanne Giese (1946-2

Dagens kvinde fra plakaten:

Suzanne Giese (1946-2012)
Forfatter og en af hovedkvinderne i 1970’ernes rødstrømpebevægelse .
.
Suzanne Giese voksede op på Østerbro sammen med sin tvillingesøster Janne. Hun beskriver selv at hendes far var akademiker og politisk engageret og hendes mor var hjemmegående, men længtes efter at komme ud og arbejde. Suzanne blev student fra Sortedam Gymnasium i 1966 og læste derefter fransk og filmvidenskab på Københavns Universitet. Efter et par år byttede hun universitetet ud med arkitektstudiet på Kunstakademiet, inden hun for alvor kastede sig ud i forfatterskabet. .
.
"Jeg deltog nysgerrigt i ungdomsoprøret, var selv noget af en hippie, der kunne lide tidens rockmusik, eksperimenterende kunstformer og afslappede livsstil. I de første ti års tid af min forfatterkarriere, fra ca. 1970-1980, skrev jeg en del artikler til dagspressen om kvindetemaer, for jeg var hurtigt blevet en del af 70ernes rødstrømpebevægelse.” .
.
I 1973 oprettede Suzanne Giese forlaget ’Tiderne skifter’ sammen med sin mand Claus Clausen. Forlaget udgav blandt andet tidsskriftet HUG!, en lang række kvindepolitiske og kønspolitiske bøger som fx ’Derfor Kvindekamp’ og ikke mindst bogen ’Kvinde Kend Din Krop’ som udkom for første gang i 1975. En selvhjælpsbog om kvindekroppen skrevet af kvinder til kvinder. En bog som var kontroversiel i sin samtid, men som var, og fortsat er, til stor glæde for kvinder, og er blevet genoptrykt og fornyet flere gange. (Det er naturligvis Kvinde Kend Din Krop, jeg tænkte på da jeg navngav profilen her Kvinde Kend Din Historie.) I 1978 udgav Suzanne Giese sin første roman ’På andre tanker’ som blev efterfulgt af seks mere de følgende år. Senere i hendes forfatterskab udgav hun to historiske fagbøger om moderskab, kvindeidealer og feminisme. Hendes forfatterskab sluttede med erindringsbogen "Med verden i lommen, om dengang kvinder blev frie" fra 2010.
Suzanne Giese døde efter kort tids sygdom i 2012. Hendes efterladte oprettede derefter ”Suzanne Gieses Mindelegat” som uddeltes fra i 2013-2019 og er et hædersbevis til yngre mennesker, som arbejder for ligestilling i forskellige sammenhænge.

Dagens kvinde fra plakaten: Nina Bang (1866-1928)

Dagens kvinde fra plakaten:

Nina Bang (1866-1928)
Danmarks første kvindelige minister, og verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk valgt regering. .
.
Nina Bang blev uddannet historiker i 1894, og kort efter meldte hun sig ind i Socialdemokratiet for at engagere sig politisk. Hurtigt fik hun en fremtrædende rolle som politiker, agitator og journalist ved Socialdemokraten. Nina Bangs artikler handlede om arbejdernes meget dårlige sociale kår omkring 1900. Om børnearbejde og børn i fængsler. Hun skrev om arbejderkvindernes strenge liv med lange arbejdsdage og lav løn, og om hvordan kvinderne modsat mændene også måtte klare børn og husholdning, når de kom hjem fra arbejde. Samtidig var hun rødglødende socialist og marxist, og hun understregede at klassekampen berørte alle arbejdere.
I 1903 blev Nina Bang valgt ind i hovedbestyrelsen i Socialdemokratiet.
Hun var en dygtig taler og agitator og hun blev derfor ofte indbudt som taler, hvis arbejderkvinderne strejkede eller til diskussionsmøder om kvindernes stemmeret.
.
.
Nina Bang var hovedarrangør af Den 2. Internationale Kvindekonference i 1910 på Jagtvej 69 i København, hvor kvindernes internationale kampdag blev grundlagt.
Og efter stemmeretten blev gennemført i 1915 opfordrede hun igen og igen arbejderkvinderne til at bruge deres stemmeret for Socialdemokratiet i kampen for et mere lige socialistisk samfund.
Fra 1913-17 sad Nina Bang i Københavns Borgerrepræsentation, og hun blev som den første socialdemokratiske kvinde valgt til Landstinget i 1918.
Når Nina Bang talte i Landstinget, var hun en temperamentsfuld debattør, der ikke ville gå på kompromis. Men hun kunne også forhandle løsninger hjem. Stauning brugte hende ofte som stedfortræder ved internationale konferencer. Dette gav hende et stort netværk og mange venner blandt de europæiske socialdemokrater.
I 1924 udnævnte Thorvald Stauning hende til undervisningsminister.

Dagens kvinde fra plakaten: Anne Marie Carl Niels

Dagens kvinde fra plakaten:

Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)
Billedhugger .
.
Anne Marie Carl Nielsen voksede op på en gård nær Kolding. Der var ingen kunstnerisk interesserede i hendes familie, men Anne Marie viste allerede tidligt talent for kunsten. Hun begyndte at forme gårdens husdyr i ler eller smør, og havde en indlevende evne til at skildre dyrenes karakteristiske bevægelser.
Som 17-årig fik hun sin første undervisning i Slesvig og efterfølgende blev hun optaget på kunstakademiet i København. Hun debuterede som 23-årig på Charlottenborgs Forårsudstilling og fik efterfølgende hurtigt succes. .
.
Anne Marie Carl Nielsen var gift med den verdensberømte komponist Carl Nielsen og parret havde en stor faglig respekt for hinanden. De havde tre børn sammen, men var begge meget optaget af deres arbejde, og Anne Marie var ikke en tidstypisk husmor. Hendes kunstneriske karriere kom i første række og hun rejste ofte væk fra familien i længere perioder. De prøvede at skabe et mere moderne ægteskab, men det kom flere gange på hård prøve. I perioder levede de adskilt, men kunne alligevel ikke undvære hinanden. .
.
Anne Marie Carl Nielsen er kunstneren bag rytterstatuen af Christian IX opstillet på Christiansborg Slots Ridebane i 1927. Hun er den første kvindelige billedhugger i verden, der skabte et ryttermonument og i det hele taget et monument af den størrelse. I rytterstatuen tænkte Anne Marie nyt i forhold til tidligere kunstnere hvad angår valget af hesterace, stillingsmotiv og den måde kongen er portrætteret på. I 1896 påbegyndte Anne Marie arbejdet med rytterstatuen af Margrethe I. Af økonomiske årsager blev arbejdet ikke gjort færdigt, og statuen blev først støbt og sat op på Københavnsvej i Roskilde i 2006.
Hun står også bag den fine havefrueskulptur på kajen ved den sorte diamant i København. .

Dagens kvinde fra plakaten: Sophy A. Christensen

Dagens kvinde fra plakaten:

Sophy A. Christensen (1867 - 1955)
Danmarks første kvindelige snedkermester .
.
Sophy A. Christensen meldte sig som ung på Aksel Mikkelsens sløjdkursus. Gennem forstanderen på kurset fik hun kontakt til Dansk Kvindesamfund, der i 1887 havde nedsat et udvalg, som skulle virke for uddannelsen af kvindelige håndværkere.
Den nyuddannede læge Emmy Gram som sad i udvalget opfordrede Sophy til at gå i lære som snedker og tilbød at betale for hendes læretid.
Da Sophy i 1890 startede i lære var det et særsyn at se en kvinde i værkstedet, men hun satte sig hurtigt i respekt fordi hun have talent for faget.
Som en del af læretiden skulle man som lærling lære at tegne. Men Sophy blev afvist på teknisk skole, alene på grund af sit køn. Derfor blev hun optaget på Tegne- og Kunstindustriskolen for kvinder, ledet af arkitekt Vilhelm Klein og hans hustru Charlotte Klein. Sophy blev hurtigt venner med ægteparret, hun blev ansat i Kleins tegnestue og kom også privat i deres hjem. .
I foråret 1893 afleverede Sophy sit svendestykke – et poleret bogskab. Skabet var bestilt af Sophie Alberti (dansk kvindesagsforkæmper).
Derefter rejste hun til Chicago for at arbejde på verdensudstillingen og siden til Europa med ægteparret Klein.
I 1895 rejste hun tilbage til Danmark, blev optaget som mester i snedkerlavet og åbnede herefter eget møbelsnedkeri i Ravnsborggade på Nørrebro. Hun blev derved Danmarks første kvindelige snedkermester. Hendes snedkeri var populært og hun måtte kort efter udvide – på et tidspunkt havde hun ti svende og to lærlinge – den ene en pige - ansat i snedkeriet.
Fra 1907-1915 var hun forstander for Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder. Og hun fremmede ikke alene sit eget fag møbelsnedkeriet, men gjorde også en stor indsats for at udvikle nye og moderne tekstiler, og hun sørgede for, at alle elever i de første år fik en omfattende tegneundervisning kombineret med stilhistoriske og kunsthistoriske foredrag
I 1928 udgav Sophy A. Christensen sine ungdomserindringer ’Jeg vilde frem!’ og blev i den anledning spurgt, om hun følte sig som pioner for sit køn. “Jeg føler, at jeg har været 50 Aar forud for min Tid.”

💥🙈💕🙏🏼😭

Vi vandt prisen for “Årets Nørderi” til årets Podcastpris! Jeg er simpelthen så rørt og stolt!

Tusind tak til @centerforpodcasting for en uforglemmelig aften!

I dag er det nøjagtig 75 år siden den første bo

I dag er det nøjagtig 75 år siden den første bog om Pippi Langstrømpe udkom i Stockholm. Succesen var øjeblikkelig, og Danmark har en andel i jubilæet gennem den ene af Pippi Langstrømpes tre mødre:

I historierne hører vi, at Pippis biologiske mor er i himlen. Den anden var forfatteren Astrid Lindgren (1907-2002).
Den tredje mor var danske Ingrid Vang Nyman (1916-1959) – blandt venner kaldet Pus. Det var hende der tegnede de uforglemmelige billeder af Pippi.

Pus skal i dag hyldes. Den seje, langlemmede, rødhårede kvinde med fregner gik helst i herretøj og forfulgte drømmen om at blive kunstner trods modstand som den tidlige barndoms tuberkulose, tabet af faderen og en voldsom kælkeulykke, der gjorde hende blind på det ene øje.

Da hun fik opgaven at illustrere den dengang ukendte Astrid Lindgrens fortælling, så hun sig selv i Pippi. Eksempelvis gik Pus som teenager til den tyske grænse forklædt som dreng. Hendes mål var Hamborg, hvor hun ville mønstre et skib og drage ud i verden.

Fra slutningen af 1930’erne boede Pus i Stockholm, hvor hun fra 1945 til 1950’erne illustrerede Pippi-bøgerne - fra helsidesillustrationer til vignetter, der flettede sig ind i teksten, så en billedbog og til slut tegneserier.

Den første (billede 1) er forsiden på den første svenske Pippibog der udkom i Sverige den 26. november 1945 til julehandlen

Billede 3 er den første danske udgave med lyserødt Villa Villekulla.

Billede 4 er forsiden på billedbogen ’Kender du Pippi Langstrømpe?’ der udkom i 1948

Pus kom fra Vejen i Jylland, hvor hendes bedstefar grundlagde store virksomheder som Alfa Margarine og blev udnævnt til nationalbankdirektør i København. Hendes far forpagtede Gramgård, hvor de boede, da han og Pus fik tuberkulose. Han døde, hun overlevede og har leveret nogle af verdens bedste børnebogsillustrationer. Hendes slægt uddøde med hendes søn, dagsbladstegneren Peder Nyman og søsteren Kirsten. Deres samling lever videre på Vejen Kunstmuseum, der i dag har verdens største museumssamling af Ingrids værker. Der er tegninger, malerier, keramik og udsøgte portrætbuster.

Tekst af: Museumsdirektør Teresa Nielsen, @vejenkunstmuseum

Mary Beatrice Davidson Kenner (1912-2006) Opfind

Mary Beatrice Davidson Kenner
(1912-2006)

Opfinder af det første menstruationsbind

Mary Kenner voksede op i North Carolina. Hendes familie var kreative og flere af familiemedlemmerne opfandt forskellige ting, som de forsøgte at få patenteret. Det inspirerede Mary fra en tidlig alder. Hver morgen når hendes mor tog på arbejde mens alle sov, blev Mary vækket af dørens knirken, og der lå hun og tænkte på om man egentlig kunne opfinde et dørbeslag der smurte sig selv automatisk?
Hun blev færdig på High School i 1931 og søgte videre på Howard University, men kunne ikke gennemføre på grund af økonomi.

Herefter arbejdede hun i forskellige jobs, men i sin fritid gjorde hun det til sin hobby at opfinde forskellige ting. Mary var særligt interesserede i genstande der kunne lette hverdagen.
En dag opfandt Mary The Sanitary Belt. På dette tidspunkt brugte kvinder stadig vat og klude under deres menstruation. Marys bælte var justerbart og forneden var der indbygget en fugtsugende servietlomme, som sørgede for at mindske sandsynligheden for at bløde igennem. Mary holdt sin opfindelse for sig selv, indtil hun endelig fik råd til at få den patenteret i 1956.

Kort efter blev Mary kontaktet af et firma fra New York der var interesseret i at producere hendes ide. Men da en repræsentant mødte op i hendes hjem for at fuldføre aftalen, afslog han med det samme da han så hende:

“Sorry to say, when they found out I was black, their interest dropped. The representative went back to New York and informed me the company was no longer interested.”

Mary tjente aldrig nogen penge på sin opfindelse. Hendes patent udløb nogle år efter, og så var opfindelsen tilgængelig for alle. Mary blev dog ved med at opfinde nye ting resten af sit liv og hun fik patent på fem af dem. Dermed er hun den afro-amerikanske kvinde i historien der har opnået flest patenter.

Kilde: ”The Forgotten Black Woman Inventor Who Revolutionized Menstrual Pads”, Vice, 2018
#kvindekenddinhistorie #marykenner #menstruation #periodpad #history #first #inventions #opfindelse #black #diskrimination #historie #bind

Dronning Dorothea (ca. 1430-1495) Dronning af Danm

Dronning Dorothea (ca. 1430-1495)
Dronning af Danmark og grundlægger af Københavns Universitet
Dorothea var datter af greven af Brandenburg. Hun blev som 15-årig i 1445 gift med Kong Christoffer af Danmark. Men allerede få år efter døde kongen pludseligt, og Dorothea blev enkedronning i en alder af 18 år. Parret havde ikke fået børn endnu, så der var heller ingen arving til tronen.
Dorothea var allerede i denne alder en særdeles handlekraftig og selvsikker dronning. Hun var derfor selv med til at vælge sin næste ægtemand og Danmarks kommende konge. Valget faldt på Christian af Oldenburg. En venlig og ikke særlig fremtræden karakter. Han blev dermed Christian d. 1 af Danmark og Dorothea blev hans dronning i 1449.
Det danske kongehus var ikke ret rigt på dette tidspunkt og Christian d. 1 var ikke en dygtig forretningsmand. Det var dronning Dorothea til gengæld. Og særligt i kraft af hendes livgeding hvor hun havde et fast økonomisk fundament, lykkedes det hende at opnå betydelig politiske indflydelse.
I 1474 rejste Christian d. 1. til paven i Rom med en række forespørglser om privilegier til det danske kongehus og tilmed at bede om tilladelse til at åbne et universitet i København.
Christians rejse var fyldt med pomp og pragt - en måde at rejse på som det danske kongehus slet ikke havde råd til på dette tidspunkt. Da Christian d. 1. vendte hjem i august 1474 havde han ikke bare brugt penge han ikke havde, han havde heller ikke indhentet hverken privilegier eller tilladelse til åbning af universitet.
Kort efter besluttede Dorothea at tage på sin egen rejse til Rom. Hun rejste via familiebesøg hele vejen ned gennem Europa, og undgik på den måde en masse rejseudgifter. Via forskellige kneb som blandt andet indebar at udgive sig for at være pilgrimsrejsende, lykkedes det hende at skaffe en del af de privilegier Christian havde måtte opgive, og tilmed rejste hun hjem til Danmark med det pavebrev, hvor paven med sit segl gav kongen tilladelse til at åbne et universitet. Dorothea kom hjem i 1475 og Københavns universitet åbnede i 1479.
Kilde: ’Københavns Universitet skriver sin historie om: Blev grundlagt af en kvinde’ af Mia-Marie Olesen, Uniavi

Det her er så stort for mig!!! Podcasten er nom

Det her er så stort for mig!!!

Podcasten er nomineret til Podcastprisen 2020 i kategorien ‘Årets nørderi’
💥🍾🥂♥️🙈😍

Karin Michaëlis (1872-1950)
Forfatter og debattør.
Karin Michaëlis voksede op i trange kår og hun blev mobbet i skolen fordi hun var buttet og skeløjet.

Men inde i Karin blomstrede en forfatterinde og så snart hun fik muligheden gik hun igang med at skrive. Det blev ikke nogen nem begyndelse på forfatterskabet. Men i 1902 blev dagbogsromanen 'Barnet' hendes gennembrud. Og samme år skrev hun brevromanen 'Lillemor'. Begge bøger blev oversat til 11 sprog og nu var Karin Michaëlis en international anerkendt forfatter. Især i de tysktalende lande havde hun succes, og hun rejste en del år rundt på foredragsturnerer hvor hun agiterede for frivilligt moderskab og at kvinder skulle respekteres som seksuelle væsner, også efter overgangsalderen.

I perioden 1929-1939 udgav Karin Michaëlis Bibi-bøgerne. Bogserien om den moderløse unge pige med den idealistiske og frie natur blev en kæmpe international succes.
Nogle mener at Astrid Lindgrens figur Pippi Langstrømpe bygger på, og er inspireret af Bibi.
I 1939 var Karin Michaëlis på rejse til USA. Her blev hun kontaktet af Elna Munch (som også findes her på profilen) der advarede hende om at rejse tilbage, da Hitler var kommet til magten og havde forbudt hendes bøger. Derfor blev Karin i USA indtil krigen var slut. Men hun var ikke passiv.
Hun ejede et hus på Thurø som hun havde bygget sammen med sin første ægtemand Sophus Michaëlis. Her husede hun jøder og kommunister på flugt under anden verdenskrig, blandt andet den kendte digter Bertolt Brecht som var en nær ven.
I 1946 vendte Karin tilbage til Danmark og modtog Kong Christian X's frihedsmedalje for sin indsats for Danmark under krigen. Hun blev tilmed udnævnt som æresborger på Thurø.

I løbet af sit liv skrev Karin Michaëlis 36 romaner, ni børnebøger, to selvbiografier og en lang række avisartikler.
Karin Michaëlis blev til den mest succesfulde forfatter på sin egen tid. Dog blev hun aldrig nær så anerkendt i Danmark som i udlandet.

#kvindekenddinhistorie #kvinde #forfatter #forfatterliv #forfatterdrømme #woman #motherhood #moderskab #frihed #successful #coolwomen #karinmichaelis

Indlæs mere... Følg på Instagram