Kvinde Kend Din Historie

“Det er vigtigt for alle mennesker at have forbilleder. Jeg er overbevist om at ordsproget ‘If you can’t see it, you can’t be it’ har meget sandhed i sig. Kvinde Kend Din Historie er et forsøg på at danne en platform hvor kvindelige forbilleder fremhæves, og hvor man samtidig bliver præsenteret for den historiske kontekst de placerer sig i.”

– Gry Jexen, Byg din business 2019

I dag blev jeg mindet om hende her som jeg postede

I dag blev jeg mindet om hende her som jeg postede om for et års tid siden! Hun får altså lige en repost 🕵🏻

Martha Nielsen (1864-?)
Danmarks første professionelle kvindelige privatdetektiv
.
. (Det har ikke været muligt at finde et fotografi af Martha Nielsen) .
.
Verdens første detektiv bureau blev stiftet i Frankrig i 1833. Detektivbranchen i Danmark går tilbage til starten af 1900-tallet, hvor også kvinder arbejdede som selvstændige privatdetektiver, og gerne i samarbejde med politiet. En af dem var Martha Nielsen, som havde sit eget detektivbureau i København fra 1903-1930.
Martha Nielsen var en ganske almindelig arbejderpige der i nogle år tjente penge på at opsøge adresser for afbetalingsforretninger. En dag mødte hun tilfældigt en politimand som havde ledt efter en bestemt kriminel person i over et år, uden held. Martha pådrog sig opgaven og det lykkedes hende at opspore manden. Kort efter begyndte Martha Nielsen sin virksomhed som privatdetektiv, og i 1901 åbnede hun Københavns kvindelige private Detektiv-Bureau. Bureauet lå først i Oehlenschlægergade 79, herefter Bagerstræde 3, og til sidst i Skjalm Hvides Gade 20. .
.
I sine erindringer ”Et liv som kvindelig privat detektiv” fra 1930, kan man læse en del beretninger om Marthas arbejde. Hun har observeret alt fra utro ægtemænd i København til bedrageri i Stockholm. Ofte var arbejdsdagene lange og opslidende. Hun beskriver hvordan hun måtte stå op til seks timer på det samme gadehjørne i bidende kulde, skifte udklædning flere gange om dagen og følge efter folk mange kilometer ud af byen, for at skulle gå hele den mørke og kolde vej alene hjem og skrive rapport om natten.
Når Martha Nielsen afslørede folks snyd, utroskab og bedrag optrådte hun med stor myndighed. Hun havde altid en fløjte og et legitimationsskilt på sig.
Til kritiske situationer havde hun en pistol med løst krudt, men frem for alt brugte hun sit snedige sind og sit store overblik. .
.
Kilde: ”Et liv som kvindelig privat detektiv” af Martha Nielsen, 1930
#kvindekenddinhistorie #detective #historie #1920s #detektiv #marthanielsen #danmarkshistorie #førstekvinde #politi #bureau #bagerstræde #københavn #utro #snydt #women #history

NY EPISODE “Et Åbent Øjeblik” I studiet ha

NY EPISODE

“Et Åbent Øjeblik”

I studiet har jeg historiker Pernille Ipsen, der fortæller om at vokse op i et lebisk kollektiv med 7 mødre i 1970’erne 👩‍👧👭👭🏽👩🏼‍🤝‍👩🏻

I marts måned var jeg så heldig at få historiker @pernille.ipsen i studiet!
Pernille bor til daglig i USA, hvor hun er lektor i køns- og kvindestudier ved University of Wisconsin.
Jeg kaprede hende da hun var et smut i Danmark for at modtage Montanas litteraturpris for sin fantastisk bog “Et åbent øjeblik” (se billede to).

Bogen handler om Pernilles egen opvækst som eneste barn i et lesbisk kollektiv i 70’erne.
Den handler om kvindebevægelsens historie, om køn, feminisme og seksualitet. Fordi bogen er så personlig kommer vi helt tæt på udfordringerne, glæderne, sejrerne og sorgerne i 70’ernes rødstrømpebevægelse og de lesbiske kvinders liv.

Rigtig god lyttelyst! ☀️

Producer: @cwortziger
Coverart: @thitthyrring

#kvindekenddinhistorie #podcast #kvinde #historie #kvindekamp #lesbisk #kollektivet #kollektiv #1970s #kvindehuset #rødstrømpe #barndom #barn #mor #mødre

Ny Mandag betyder nyt afsnit! Om: RUTH BADER GINS

Ny Mandag betyder nyt afsnit!
Om:
RUTH BADER GINSBURG

Ruth Bader Ginsburg var aktivist, jurist og dommer i USA's højesteret. Ginsburg blev udpeget af Bill Clinton i 1993 og var den anden kvindelige dommer, der har været en del af højesteretten. I løbet af sin tid ved domstolen blev hun kendt som en forkæmper for kvinders rettigheder, og hun udviklede sig til lidt af et ikon for liberale i USA. Ginsburg brugte meget af sin karriere på at fremme ligestilling og kvinderettigheder, og sent i livet blev Ginsburg beskrevet som et 'popkulturfænomen', og hyldet under kaldenavnet 'The Notorius R.B.G.' Hvordan blev Ruth Bader Ginsburg et amerikansk ikon og en menneskelig stemme i USA's højesteret? Og hvad har hun betydet for kvinders rettigheder i USA? Det taler jeg med journalist, USA-kender og udlandsredaktør ved Berlingske, Birgitte Borup om.
@ladyborup

Fin episoden via link i bio 👆🏼

Producent: @cwortziger
Grafik: @thitthyrring

Samarbejde med @kend_din_by Liva Weel (1897-1952

Samarbejde med @kend_din_by

Liva Weel (1897-1952)
.
Trods et kort liv efter nutidens standarder, formåede Liva Weel at sætte et stort præg på den danske scenekunsts historie. Som den ukronede dronning af varieteteatret, optrådte Liva Weel på næsten samtlige scener i det københavnske teaterliv og med sin berømte udgave af Poul Henningsens vise ”Man binder os på mund og hånd”, blev hun folkeeje.
.
Liva Weels borgerlige navn var Olivia Marie Olsen. Hun voksede op på Vesterbro og hendes sangtalent var allerede tydeligt fra barnsben. Hun var flittig ved et klaver, og som 17-årig kom hun i lære hos Hede Quiding. Den berømte sanglærerinde, så hurtigt talentet i den unge Olivia, og det var særligt Quidings fortjeneste at hun kom ud over rampen, og ind i teaterlivet. En ung kvinde skulle helst ikke springe fra sin plads, og Liva havde netop fået kontorjob hos E. Nobels Tobaksfabrik på Christianshavn, men Quiding pressede på og fik Liva til forskellige optagelsesprøver.
.
Efter en succesfuld optræden på Odder sommerteater, og en turné i en række danske provinsbyer med teaterdirektøren Harald Stabehl i 1917, var vejen banet for det store gennembrud i København. Og det kom på Scalateatret i 1918, der på den tid var Københavns mest populære forlystelsessted. Liva Weel charmerede og tryllebandt straks sit publikum og i løbet af kort tid blev hun teatrets førende kunstner. I 20’erne og 30’erne spillede Liva Weel på næsten samtlige scener i den københavnske teaterverden, og var en af sin tids største stjerner.
.
Trods hendes berømmelse beskrives hun som et generøst menneske, der ofte hjalp mennesker i nød. Men berømmelsen havde også en slagside. Hun blev afhængig af spiritus, og i en periode brugte hun så meget medicin, at det blev skæbnesvangert for hendes indlæringsevne. Hun led af medfødt brok, hvilket gav en masse komplikationer. Trods en operation døde hun af sygdommen i 1952. Bag sig lagde hun en enestående karriere og hun betragtes i dag som en af de største danske revystjerner.

Læs hele historien om det berømte revyteater Scala på Axeltorv i København ovre hos dagens imponerede post på @kend_din_by

Det var i sandhed søndag på en mandag igår, og

Det var i sandhed søndag på en mandag igår, og jeg glemte helt at reklamere for det nyeste afsnit af podcasten!

Det handler om Inge Lehmann og jeg har arkivar og forsker Lif Lund Jacobsen i studiet!
Lif er uden at overdrive, den i verden der ved mest om Inge Lehmann og hendes seismologiske opdagelser 🌏〰️

Det er en både lærerig og inspirerende historie.
Hvis du ikke allerede har lyttet med så følg link i bio! 👆🏼

Producer: @cwortziger
Coverart: @thitthyrring

(Dagens opslag fortsættes i kommentarsporet) So

(Dagens opslag fortsættes i kommentarsporet)

Som I måske har fornemmet er jeg i disse dage overvældet, glad og måske lidt rundt på gulvet over hvor godt min bog er blevet modtaget af jer derude!

I medierne er det ofte mig alene der udtaler mig, eller bliver omtalt. Men sandheden er også at vi har været et hold. Et hold af fire kvinder som har knoklet og samarbejdet om at gøre bogen til den vi drømte om.

Anja Bernhard Bertelsen (til venstre for mig på billedet): min redaktør som har fulgt mit skrivearbejde meget tæt det sidste halvandet år, og som har holdt fanen højt og hovedet koldt, hvis jeg engang imellem tabte pusten.

Thit Thyrring (til højre for mig på billedet):
Som heldigvis sagde ja tak til at illustrere bogen. Hun sprang ud i opgaven med den bedste energi og skabte præcis det visuelle univers jeg drømte om!

Bettina Kjærulff-Schmidt (yderst til venstre): Der i redigeringsfasen arbejdede i døgndrift på bogens opsætning, og som modtog mine tekstmæssige smårettelser med stor ro og tålmodighed, selvom det var i sidste øjeblik.

Når jeg i arbejdsprocessen kom ind på Gyldendal slog Anja og jeg engang imellem et smut forbi billedet af Ingeborg Andersen der hænger derinde, for lige at mærke historien og tænke på dem vi står på skuldrende af:

Ingeborg Andersen (1887-1960)
Den første kvindelige direktør for Gyldendal og blandt de første kvinder der blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1951 .
.
Ingeborg Andersen blev uddannet mag.art. i engelsk fra Københavns Universitet i 1915. Efter at have boet en periode i England vendte hun i 1916 hjem til Danmark hvor hun levede af oversættelsesarbejde og i 1921 blev hun ansat som konsulent hos Forlaget Gyldendal.
Ingeborg viste hurtigt talent for forlagsarbejdet og derfor blev hendes arbejdsområder gradvist udvidet. I 1926 udnævntes hun til leder af oversættelses- og børnebogsafdelingen og tilførte forlaget et betydeligt antal solide udenlandske forfattere. .
.
I 1933 blev Ingeborg Andersen chef for forlagets danske afdeling, og i tyve år var det især til hende forfatterne henvendte sig til. Hun vandt dem ved sin forståelse af deres kunstneriske og menneskelige problemer, og ved sin hjertelige væremåde...👇🏼

MARGRETE I Som altid er der er nyt afsnit af podc

MARGRETE I

Som altid er der er nyt afsnit af podcasten klar og denne mandag handler det om Margrete 1!

Prinsessen af Danmark der blev gift med Norges konge som 11-årig, bliver mor som 17-årig, mistede både sin mand og sin søn, men tog sagen i egen hånd og endte med at samle Norden under Kalmarunionen!

Hvordan lykkedes alt dette en så ung kvinde i en tid hvor kvinder ikke officielt blev tildelt magt?
Det giver Anne Lise Marstrand Jørgensen et bud på i sin roman ‘Margrete 1’ der udkom i 2020. Der har ligget et gigantisk researcharbejde i at skrive romanen. I bogen kommer vi helt tæt på Margrete og hendes indre liv, men Marstrand har også en fantastisk evne til at beskrive middelalderen som historisk periode.
Derfor er jeg SÅ glad for at det netop er @almarstrand der er i studiet og fortælle!

Rigtig god lyttelyst!
Til nye lyttere - følg link i bio 🌿

Producer: @cwortziger
Coverart: @thitthyrring

ENDELIG! 📚🥰 Kvinde Kend Din Historie - spej

ENDELIG! 📚🥰

Kvinde Kend Din Historie - spejl dig i fortiden

Er på gaden i dag! Jeg er så glad og håber sådan, at I får en god oplevelse når I dykker ned i historien sammen med mig ♥️🙏🏼🌿

I dag tager jeg et smut forbi @broeglitteraturbar for at signere et par bøger kl 13:00 - hvis du er i nærheden så tøv ikke med at kigge forbi 🥳🙌🏻

Senere står den på bobler på @forlagetgyldendal og med nære venner 🥂🍾

TUSIND tak til alle jer der har forudbestilt bogen og forhåbentlig finder den i jeres postkasse i nærmeste fremtid 🙏🏼
Til jer der gerne vil købe den, men ikke har bestilt online - støt endelig jeres lokale boghandel, rigtig mange forhandlere har den liggende 📚💕

Bogen er illustreret af @thitthyrring 🙏🏼✍🏻

Kæmpe tak for støtten alle sammen!
Kh Gry

NY EPISODE Gæst: @emma.holten KAMPEN OM TJENES

NY EPISODE

Gæst: @emma.holten

KAMPEN OM TJENESTEMANDSREFORMEN AF 1969

Hvorfor får folk der arbejder i “kvindefag” i den offentlige sektor automatisk lavere løn?

Det gør de på grund af en forældet, politisk skabt reform fra 1969.
Lige nu råber jordemødre, sygeplejersker og socialrådgivere op. For det er helt grundlæggende ikke retfærdigt sådan som lønnen fordeles i det offentlige.

Jeg ville gerne blive klogere på hvad historien om tjenestemandsreformen egentlig handler om, og ikke mindst hvorfor vi ikke værdisætter omsorgsarbejde højere i Danmark?

Jeg var så heldig at knivskarpe @emma.holten sagde ja tak til at komme i studiet! Hun arbejder lige nu aktivt på at udbrede viden om feministisk økonomi, som netop handler om at stille sig kritisk overfor økonomisk politik og at forstå, at økonomi ikke er en objektiv størrelse!

I episoden nævner jeg et borgerforslag. Forslaget har allerede fået langt over 50000 underskrifter og skal til høring i Folketinget d. 20. maj. Men hvis du ikke har skrevet under endnu, så gør det endelig, for flere underskrifter sender et klart signal om, at dette kan de ikke ignorere inde på Christiansborg!
(Jeg linker i bio)

God lyttelyst!

Coverart: @thitthyrring
Producer: @rebekkanoerum

I dag fejrer jeg at bøgerne er landet i min egen

I dag fejrer jeg at bøgerne er landet i min egen webshop OG at min redaktør har ringet og fortalt at bogen allerede skal trykkes i 2. oplag 🙈🥰😍🥳💕☀️🥂

Jeg kommer til at bruge min fredag på at signere bøger og pakke jeres mange forudbestillinger 📚🖋📦💌🥰

Skal du have en signeret bog med?

Så bestil en på webshoppen i dag ♥️

Følg: Link i bio eller Swipe up i story!

Jeg kan ikke vente til den lander ude hos jer på tirsdag🙏🏼
Det er simpelthen så fantastisk dejligt at I er så mange der allerede har bestilt den hjem. ☀️

Rigtig god weekend!
Kh Gry ♥️

NY EPISODE UDE 🎶 Om Maybelle Carter “Mother

NY EPISODE UDE 🎶

Om Maybelle Carter “Mother Maybelle”
HVEM ER DET? tænker du måske.

Jo, det er såmænd countrymusikkens moder! En vanvittig talentfuld kvinde som gjorde countrymusik mainstream og som udviklede særlige måder at spille på både guitar og autoharpe på.
Det er en vidunderlig historie om USA i 1920’erne, om kvinder i musikhistorien og om countrymusikkens rødder.

I studiet har jeg fantastiske @anyamathilde som er en af landets dygtigste musikjournalister og en af direktørene i @hunsolomusic 🙌🏻

Håber I vil nyde dagens episode, hvor vi folder historien om Maybelle ud, lytter til en masse musik og hvor jeg også deler lidt ud af min egen tid som countrysangerinde igennem mange år 😉

Kh Gry

Producer: @cwortziger
Coverart: @thitthyrring

#kvindekenddinhistorie #maybellecarter #country #historie #kvinder #musik #guitar #carter #carterscratch #carterfamily #junecarter #musikhistorie #hunsolo

Den store sædelighedssag - Homoseksualitet og sex

Den store sædelighedssag - Homoseksualitet og sexarbejde

Det sidste, jeg vil fortælle om i mit tema, udspillede sig i 1906. Det var samme år, som lovene fra 1874 endeligt blev ophævet og var en stor sædelighedsskandale, der for første gang gjorde opmærksom på, at det ikke kun var kvinder, der solgte sex. Det var også første gang, at ordet ”homoseksuel” blev introduceret for den brede befolkning.

En nat i juli måned 1906 blev to mænd arresteret i en baggård i København. Politiet troede i første omgang, at de var i gang med at begå indbrud, men måtte forfærdet sande, at de var der for at have sex. Mændene erkendte derudover, at den ene tidligere havde solgt sex til mænd.

Det satte gang i en klapjagt på Københavns homoseksuelle mænd og medførte en bølge af anholdelser og afhøringer. Det blev for alvor eksplosivt, da otte middel- og overklassemænd, bl.a. en tandlæge, en jurist og en overbetjent, blev tiltalt for at have købt sig til ”omgængelse mod naturen” med andre mænd.

Tidens store tabloidavis Middagsposten veg ikke tilbage for en god sensationshistorie og bragte i august artiklen ”Fra Storbyens dyb”, som beskrev et netværk af mandlige sexarbejdere, der holdt til på Vesterbro. I artiklen er det helt tydeligt, hvilken moralsk fordømmelse homoseksualitet blev opfattet med i samtiden: ”Man vil naturligvis finde dette lyssky Liv modbydeligt, man vil muligt mangle Ord for at udtrykke den Grad af Væmmelse, man ønskede at udtrykke”.

Før i tiden havde man kun opfattet sex mellem mænd som tegn på dårlig moral. Men ordet homoseksuel lagde op til at forstå det som en medfødt tendens til at foretrække mænd, og den opfattelse var med til at offentligheden på sigt forargedes mindre over homoseksualitet. Allerede i efteråret 1907 anbefalede en gruppe læger og jurister i Kriminalistforeningen, at homoseksualitet skulle afkriminaliseres. Det skete dog først i 1930.

Sagen endte i oktober 1907 med, at syv af de tiltalte blev idømt mellem otte og 24 måneders forbedringshusarbejde. Også flere af mændene, der havde solgt sex blev retsforfulgt, og idømt mellem en og tre måneders strafarbejde.

Kilder: Cecilie Bønnelycke: Sædelighedsskandalen 1906-7 – en følsom sag.

Sædelighedsfejden 1883-1887 Lovgivningen om tvang

Sædelighedsfejden
1883-1887
Lovgivningen om tvangsindskrivning af offentlige fruentimmere fra 1874 førte til store offentlige debatter. Diskussionerne var på sit højeste i 1880’erne og er i dag kaldt sædelighedsfejden.

Sædelighedsfejden handlede om seksualmoral og helt central var spørgsmålet om, hvorvidt det var rimeligt at forvente, at kvinder kun havde sex med sin ægtemand, samtidigt med at man lukkede øjnene for, at mænd havde affærer og benyttede sig af offentlige fruentimmere.

Debatten blev ledt af store kulturpersonligheder som Elisabeth Grundtvig, Georg Brandes, Amalie Skram og Bjørnstjerne Bjørnson og udspillede sig i aviser, litteraturen, til foredrag mv.

Den ene fløj, med blandt andre Elisabeth Grundtvig (til venstre på billedet) i spidsen, ville have en strammere seksualmoral. De argumenterede for, at hvis kvinder kunne holde sig fra sex til de blev gift, så burde mændene også kunne. Flere på denne fløj mente, at kvinder var på et moralsk højere niveau end mændene, og at det næsten var lidt synd, at de ikke kunne styre sig. Men med god opdragelse og lidt strengere forventninger, regnede man med, at mændene også kunne lære det.

Den anden fløj, med blandt andre Georg Brandes (til højre på billedet) i spidsen, ville have en løsere seksualmoral. De argumenterede for, at både mænd og kvinder burde kunne udleve et lidt friere sexliv. Han mente ikke, at der burde være en offentlig fordømmelse af folk, der havde sex uden at være gift. I Politiken skrev han i 1887 tre artikler om Elisabeth Grundtvig, der var så grove, at hun lagde sag an for injurier og vandt.

Debatten førte ikke i første omgang de store ændringer med sig. Men fordi loven om tvangsindskrivning ikke virkede effektivt på smitten af gonorré og syfilis, og fordi man diskuterede, om det var imod grundloven, besluttede man sig for at afskaffe den i 1906.

Kilder: Karin Lützen: Hvad hjertet begærer (1986), Danmarkshistorien.dk: Sædelighedsfejden 1883-1887.

Affæren med Pipita og Stauning Den ene et offentl

Affæren med Pipita og Stauning
Den ene et offentligt fruentimmer, den anden landets kommende statsminister.

Den 9. maj 1903 kl. 8.30 blev det offentlige fruentimmer Ane Johanne Petersen, også kaldet Pipita, afhørt på Aarhus politistation. De ville vide hvad hun havde foretaget sig i løbet af natten mellem kl. 3 og 4.30. Pipita var ellers blevet slettet fra politiets register, men nu var hun under mistanke for at sælge sex igen. En betjent havde nemlig set to herrer ankomme til hendes hjem. Den ene var kort efter gået igen, men den anden var blevet hos hende i halvanden time.

Den herre skulle vise sig at være Thorvald Stauning, på daværende tidspunkt folketingskandidat for Socialdemokratiet, og senere Danmarks statsminister. Den nat var han i Aarhus for at deltage i socialdemokratiets partikongres, da en betjent på natpatrulje så ham og partifællen ankomme hos Pipita.

Da Stauning forlod Pipitas lejlighed, blev han taget med på politistationen. Her skulle han forklare hvad han havde lavet hos hende. Under afhøringen afslørede han, at han havde betalt to kroner for samværet med hende. Han fortalte også, at han og partifællen havde en nøgle til hendes lejlighed.

Pipita benægtede i første omgang alt hvad Stauning tidligere på morgenen havde sagt, men måtte senere tilstå. Og fordi det kun var ulovligt at sælge sex uden at være indskrevet offentligt fruentimmer, og altså ikke at købe sex, var det kun Pipita der blev straffet. Hun fik 90 dages tvangsarbejde som hun afsonede i en anstalt ved Horsens. Derudover skulle hun også betale sagens omkostninger.

Stauning var gift da det skete, så selvom han ikke gjorde noget ulovligt, havde det nok været ganske skandaløst, hvis det kom frem, at han havde købt sex af et offentligt fruentimmer.
Men sagen forblev altså hemmeligt, og først i 2013 blev den offentligt kendt, da bogen Forbrydelsens ansigt udkom.
Kilde: i Poul Duedahl, Peter Wodskou Christensen og Gitte Bergendorff Høstbo Forbrydelsens ansigt (2013).

Ludermønten – Sådan holdt politiet øje I løb

Ludermønten – Sådan holdt politiet øje
I løbet af 1800-tallet spredtes kønssygdommene gonorré og syfilis med lynets hast. Det var et stort problem for både den offentlige sundhed, men også for moralen. Mænds seksualitet blev set som en ustyrlig kraft, og fordi giftealderen var høj i 1800-tallet, levede mange mænd ugifte med deres ustyrlige sexlyst i mange år. Derfor så samfundet stort på, at mange mænd benyttede sig af offentlige fruentimmere, så det var udelukkende spredningen af kønssygdomme, der fik politiet og politikere op ad stolen.
I løbet af 1800-tallet begyndte politiet at lave et register over offentlige fruentimmere, fordi man mente, at de var de største smittebærere. Deres erhverv blev tolereret, hvis de lod sig indskrive i politiets registre og gik til regelmæssige undersøgelser hos en læge. Mønten på billedet spillede en vigtig rolle i politiets arbejde. De offentlige fruentimmere skulle hente en mønt hos politiet og bruge den som betaling hos lægen. Den var et bevis på, at hun var blevet undersøgt. Lægen kunne derefter tage på politistationen, aflevere mønterne med en journal om hver af de offentlige fruentimmeres sundhedstilstand, og samtidig få betaling for antallet af mønter. Derfor blev den i folkemunde kaldt ludermønten.
Fra 1874 indførte politiet tvangsindskrivning af offentlige fruentimmere. Det gjorde man, fordi de ’hemmelige’ fruentimmere, der ikke var indskrevet hos politiet, oftere var smittede med kønssygdomme end de offentlige. Måden tvangsindskrivningen foregik var, at hvis politiet havde mistanke om, at en kvinde solgte sex, gav de hende i første omgang en advarsel mod at fortsætte. Anden gang blev hun straffet, ofte med at par dages fængsel. Tredje gang blev hun både straffet, og tvangsindskrevet som offentligt fruentimmer. Derefter skulle hun komme til de regelmæssige undersøgelser, men måtte ikke længere tage andre jobs og skulle bo på et offentligt bordel.
Foto: Politimuseet
Kilder: Merete Bøge Pedersen: Den reglementerede Prostitution i København 1874-1906 (2000).
Karin Lützen: Byen tæmmes kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-tallets København (2013).

Dagens episode af podcasten handler om: NATALIE ZA

Dagens episode af podcasten handler om: NATALIE ZAHLE

Kvinden der, i en tid hvor kvinder ikke havde adgang til uddannelse, åbnede dørerne for landets piger og i løbet af ganske få år skabte et enormt skoleempirium, hvis pædagogiske fundament danner grundlag for den folkeskole vi kender i dag!

I studiet har jeg igen besøg af et af mine største faglige forbilleder Birgitte Possing (vi glemte desværre at tage et selfie, men I kan se hende på billede to)

Birgitte har igennem de sidste 40 år arbejdet aktivt med at skrive kvinderne ind i historien - både gennem forskning og formidling.
Selvom vi mødtes for at tale om Natalie Zahle benyttede jeg også lejligheden til at spørge Birgitte ind til hendes eget liv og virke:
- hvordan fik hun interessen for kvinder i historien?
- på hvilke måder har hun arbejdet med det, og hvilken modstand har hun mødt?
- hvorfor tror hun at det går så trægt med at få skabt ligestilling i historien?
- og hvad kan vi gøre for at løfte sammen på tværs af generationer?

God lyttelyst!

Produceret af: @cwortziger
Coverart: @thitthyrring
Portrætfoto: @laura_stamer

Støvlet Cathrine Anne Cathrine Benthagen (1745-1

Støvlet Cathrine

Anne Cathrine Benthagen (1745-1805)

Elskerinde til kong Christian d. 7.
Anne Cathrine voksende op i København, hos sin mor der levede af at fremstille støvletter. Anne Cathrine Leverede dem til militæret rundt om i København, derfor fik hun tilnavnet Støvlet Cathrine.

Af en historiker og forfatter fra Støvlet Cathrines samtid, Peter Frederik Suhm, bliver hun beskrevet som: ”Ej køn, men raffineret, dristig og uinteresseret”.

Hun have både kunder med enkeltstående seksuelle ydelser, men også perioder hvor hun blev ’holdt’. At blive holdt betyder at en velhavende kunde betalte for hendes leveomkostninger, mod at hun levede i et seksuelt forhold med vedkommende. Støvlet Cathrine blev blandt andet holdt af gesandter, altså ambassadører fra England og Østrig.

I 1767 blev hun introduceret til Kong Christian d. 7. af ansatte ved hoffet, i håb om, at han kunne øve sig i sex, for at forbedre hans samliv med Dronningen. Kongen var glad for sex der ikke var en dronning værdig, men med Støvlet Cathrine kunne han udleve sin lyst til hvad vi i dag ville kalde S/M.

Deres affære var offentligt kendt, fordi var meget indiskrete. For eksempel turnerede de byens bordeller og værtshuse om natten, hvor de drak, udøvede hærværk og tævede folk der var kommet på tværs af Cathrine. Embedsmændene omkring kongen benægtede at det var Cathrine og kongen der stod bag hærværket, og en har skrevet i sin dagbog at ”Adskillige horehuse er blevet ruineret af ubekendte personer.”

Hoffet omkring kongen begyndte at frygte støvlet Cathrines indflydelse på ham, og hun blev sendt i tugthus i Tyskland.

Hun så aldrig kongen igen, men han savnede hende længe og i en sådan grad, at det blev kutyme ved hoffet, ikke at nævne hendes navn.

Kilde: Feldbæk, Ole: Samfundet i Danmarkshistorien på lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/Samfundet

#kvindekenddinhistorie #støvletcatrine #danmarkshistorie #kvinde #historie #elskerinde #kvindehistorie

NYT TEMA: Sexarbejde i 1800-tallet🙋🏼‍♀️

Hej! Jeg hedder Marie, og jeg er praktikant her hos Kvinde Kend Din Historie. Jeg overtager profilen det næste stykke tid, for at fortælle en masse spændende historier om sexarbejde i 1800-tallet. I dag er der en quiz i story, hvor du kan få lidt mere at vide om, hvad det blandt andet kommer til at handle om. 👆🏼

Så hop op i story og gæt med! 🙌🏻

Dagens episode handler om KØN - Gender Museum De

Dagens episode handler om
KØN - Gender Museum Denmark

Det museum det indtil for ganske nylig hed KVINDEMUSEET.

Jeg har fulgt nøje med i den heftige debat om museets navneskifte i starten af året, og derfor fik jeg lyst til at invitere museets direktør @julierokkjaerbirch i studiet.

I episoden får vi styr på museets historie, den udvikling museet har været igennem de sidste 30-40 år og endeligt hvorfor debatten om navneskiftet blev så ophedet og fuld af følelser.

Vi taler om kompleksiteterne i at få kvinder repræsenteret i historien i det hele taget. Om hvorfor de ikke bør have deres eget museum, men må få plads på alle landets museer, samtidig med, at kvinders historie skal bevares som grundlag på museet KØN.

God lyttelyst ☀️

Producer: @cwortziger
Coverart: @thitthyrring

Juliane Koepcke Født 1954. Overlevede et flystyrt

Juliane Koepcke
Født 1954.
Overlevede et flystyrt og efterfølgende 11 dage alene i Amazonjunglen.
Juliane voksede op i Peru som enebarn af tyske zoologer. Forældrene drev en forskningsstation ude i junglen, hvor Juliane tilbragte store dele af sin ungdom. Her lærte hun basale overlevelsesstrategier, der senere skulle blive nyttige.
I december 1971 færdiggjorde Juliane gymnasiet som 17-årig. Den 23. var der en afsluttende ceremoni i Lima, som Juliane og hendes mor deltog i. Juleaftensdag fløj de derfor sammen tilbage til junglen for at fejre jul med Julianes far.
Efter en halv times flyvetur slog et lyn ned i flyet. Herefter knækkede flyet, passagerne blev slynget ud af flyet, og Juliane faldt 3000 meter, stadig spændt fast i til sit sæde. Juliane fortalte senere, at hendes mors sidste ord var: Det her er enden, det hele er forbi.
På mirakuløs vis overlevede Juliane styrtet med kun et brækket kraveben og en stor flænge i højre arm.
Den første dag i junglen fik hun spændt sig ud af sit sæde og brugte det som ly at sove under. Dagen efter ledte hun efter sin mor, men fandt som det eneste en pose slik, som hun spiste over de næste par dage.
Hun vidste, at hendes bedste mulighed for overlevelse var at finde et vandløb. For hendes far havde lært hende, at vand fører til mennesker. Og ganske rigtigt lykkedes det hende at finde et lille vandløb, der ledte til en større flod, hvor hun svømmede med strømmen om dagen og sov i junglen om natten.
Undervejs kunne hun høre fly, der fløj rundt og ledte efter overlevende, men regnskoven var for tæt til at de kunne se hende.
Efter 10 dage så hun en båd i vandkanten og gik i land. Her opdagede hun en hytte. Såret på hendes arm var blevet inficeret med maddiker, så dem trak hun ud, og rensede såret med benzin, som hun fandt i hytten.
Juliane overnattede i hytten, og næste morgen fandt en gruppe mænd hende. De gav hende mad, behandlede hendes sår og hjalp hende ind til byen, hvor hun blev genforenet med sin far.
Den 12. januar blev hendes mor fundet død. Hun havde egentlig overlevet styrtet, men var død efter nogle dage. Juliane var den eneste overlevende.
Kilde: Juliane Koepcke: How I survived a plane crash - BBC News
Wings of Hope

Indlæs mere... Følg på Instagram