Kvinde Kend Din Historie

“Det er vigtigt for alle mennesker at have forbilleder. Jeg er overbevist om at ordsproget ‘If you can’t see it, you can’t be it’ har meget sandhed i sig. Kvinde Kend Din Historie er et forsøg på at danne en platform hvor kvindelige forbilleder fremhæves, og hvor man samtidig bliver præsenteret for den historiske kontekst de placerer sig i.”

– Gry Jexen, Byg din business 2019

Dagens kvinde fra plakaten: Anne Marie Carl Niels

Dagens kvinde fra plakaten:

Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945)
Billedhugger .
.
Anne Marie Carl Nielsen voksede op på en gård nær Kolding. Der var ingen kunstnerisk interesserede i hendes familie, men Anne Marie viste allerede tidligt talent for kunsten. Hun begyndte at forme gårdens husdyr i ler eller smør, og havde en indlevende evne til at skildre dyrenes karakteristiske bevægelser.
Som 17-årig fik hun sin første undervisning i Slesvig og efterfølgende blev hun optaget på kunstakademiet i København. Hun debuterede som 23-årig på Charlottenborgs Forårsudstilling og fik efterfølgende hurtigt succes. .
.
Anne Marie Carl Nielsen var gift med den verdensberømte komponist Carl Nielsen og parret havde en stor faglig respekt for hinanden. De havde tre børn sammen, men var begge meget optaget af deres arbejde, og Anne Marie var ikke en tidstypisk husmor. Hendes kunstneriske karriere kom i første række og hun rejste ofte væk fra familien i længere perioder. De prøvede at skabe et mere moderne ægteskab, men det kom flere gange på hård prøve. I perioder levede de adskilt, men kunne alligevel ikke undvære hinanden. .
.
Anne Marie Carl Nielsen er kunstneren bag rytterstatuen af Christian IX opstillet på Christiansborg Slots Ridebane i 1927. Hun er den første kvindelige billedhugger i verden, der skabte et ryttermonument og i det hele taget et monument af den størrelse. I rytterstatuen tænkte Anne Marie nyt i forhold til tidligere kunstnere hvad angår valget af hesterace, stillingsmotiv og den måde kongen er portrætteret på. I 1896 påbegyndte Anne Marie arbejdet med rytterstatuen af Margrethe I. Af økonomiske årsager blev arbejdet ikke gjort færdigt, og statuen blev først støbt og sat op på Københavnsvej i Roskilde i 2006.
Hun står også bag den fine havefrueskulptur på kajen ved den sorte diamant i København. .

Dagens kvinde fra plakaten: Sophy A. Christensen

Dagens kvinde fra plakaten:

Sophy A. Christensen (1867 - 1955)
Danmarks første kvindelige snedkermester .
.
Sophy A. Christensen meldte sig som ung på Aksel Mikkelsens sløjdkursus. Gennem forstanderen på kurset fik hun kontakt til Dansk Kvindesamfund, der i 1887 havde nedsat et udvalg, som skulle virke for uddannelsen af kvindelige håndværkere.
Den nyuddannede læge Emmy Gram som sad i udvalget opfordrede Sophy til at gå i lære som snedker og tilbød at betale for hendes læretid.
Da Sophy i 1890 startede i lære var det et særsyn at se en kvinde i værkstedet, men hun satte sig hurtigt i respekt fordi hun have talent for faget.
Som en del af læretiden skulle man som lærling lære at tegne. Men Sophy blev afvist på teknisk skole, alene på grund af sit køn. Derfor blev hun optaget på Tegne- og Kunstindustriskolen for kvinder, ledet af arkitekt Vilhelm Klein og hans hustru Charlotte Klein. Sophy blev hurtigt venner med ægteparret, hun blev ansat i Kleins tegnestue og kom også privat i deres hjem. .
I foråret 1893 afleverede Sophy sit svendestykke – et poleret bogskab. Skabet var bestilt af Sophie Alberti (dansk kvindesagsforkæmper).
Derefter rejste hun til Chicago for at arbejde på verdensudstillingen og siden til Europa med ægteparret Klein.
I 1895 rejste hun tilbage til Danmark, blev optaget som mester i snedkerlavet og åbnede herefter eget møbelsnedkeri i Ravnsborggade på Nørrebro. Hun blev derved Danmarks første kvindelige snedkermester. Hendes snedkeri var populært og hun måtte kort efter udvide – på et tidspunkt havde hun ti svende og to lærlinge – den ene en pige - ansat i snedkeriet.
Fra 1907-1915 var hun forstander for Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder. Og hun fremmede ikke alene sit eget fag møbelsnedkeriet, men gjorde også en stor indsats for at udvikle nye og moderne tekstiler, og hun sørgede for, at alle elever i de første år fik en omfattende tegneundervisning kombineret med stilhistoriske og kunsthistoriske foredrag
I 1928 udgav Sophy A. Christensen sine ungdomserindringer ’Jeg vilde frem!’ og blev i den anledning spurgt, om hun følte sig som pioner for sit køn. “Jeg føler, at jeg har været 50 Aar forud for min Tid.”

💥🙈💕🙏🏼😭

Vi vandt prisen for “Årets Nørderi” til årets Podcastpris! Jeg er simpelthen så rørt og stolt!

Tusind tak til @centerforpodcasting for en uforglemmelig aften!

I dag er det nøjagtig 75 år siden den første bo

I dag er det nøjagtig 75 år siden den første bog om Pippi Langstrømpe udkom i Stockholm. Succesen var øjeblikkelig, og Danmark har en andel i jubilæet gennem den ene af Pippi Langstrømpes tre mødre:

I historierne hører vi, at Pippis biologiske mor er i himlen. Den anden var forfatteren Astrid Lindgren (1907-2002).
Den tredje mor var danske Ingrid Vang Nyman (1916-1959) – blandt venner kaldet Pus. Det var hende der tegnede de uforglemmelige billeder af Pippi.

Pus skal i dag hyldes. Den seje, langlemmede, rødhårede kvinde med fregner gik helst i herretøj og forfulgte drømmen om at blive kunstner trods modstand som den tidlige barndoms tuberkulose, tabet af faderen og en voldsom kælkeulykke, der gjorde hende blind på det ene øje.

Da hun fik opgaven at illustrere den dengang ukendte Astrid Lindgrens fortælling, så hun sig selv i Pippi. Eksempelvis gik Pus som teenager til den tyske grænse forklædt som dreng. Hendes mål var Hamborg, hvor hun ville mønstre et skib og drage ud i verden.

Fra slutningen af 1930’erne boede Pus i Stockholm, hvor hun fra 1945 til 1950’erne illustrerede Pippi-bøgerne - fra helsidesillustrationer til vignetter, der flettede sig ind i teksten, så en billedbog og til slut tegneserier.

Den første (billede 1) er forsiden på den første svenske Pippibog der udkom i Sverige den 26. november 1945 til julehandlen

Billede 3 er den første danske udgave med lyserødt Villa Villekulla.

Billede 4 er forsiden på billedbogen ’Kender du Pippi Langstrømpe?’ der udkom i 1948

Pus kom fra Vejen i Jylland, hvor hendes bedstefar grundlagde store virksomheder som Alfa Margarine og blev udnævnt til nationalbankdirektør i København. Hendes far forpagtede Gramgård, hvor de boede, da han og Pus fik tuberkulose. Han døde, hun overlevede og har leveret nogle af verdens bedste børnebogsillustrationer. Hendes slægt uddøde med hendes søn, dagsbladstegneren Peder Nyman og søsteren Kirsten. Deres samling lever videre på Vejen Kunstmuseum, der i dag har verdens største museumssamling af Ingrids værker. Der er tegninger, malerier, keramik og udsøgte portrætbuster.

Tekst af: Museumsdirektør Teresa Nielsen, @vejenkunstmuseum

Mary Beatrice Davidson Kenner (1912-2006) Opfind

Mary Beatrice Davidson Kenner
(1912-2006)

Opfinder af det første menstruationsbind

Mary Kenner voksede op i North Carolina. Hendes familie var kreative og flere af familiemedlemmerne opfandt forskellige ting, som de forsøgte at få patenteret. Det inspirerede Mary fra en tidlig alder. Hver morgen når hendes mor tog på arbejde mens alle sov, blev Mary vækket af dørens knirken, og der lå hun og tænkte på om man egentlig kunne opfinde et dørbeslag der smurte sig selv automatisk?
Hun blev færdig på High School i 1931 og søgte videre på Howard University, men kunne ikke gennemføre på grund af økonomi.

Herefter arbejdede hun i forskellige jobs, men i sin fritid gjorde hun det til sin hobby at opfinde forskellige ting. Mary var særligt interesserede i genstande der kunne lette hverdagen.
En dag opfandt Mary The Sanitary Belt. På dette tidspunkt brugte kvinder stadig vat og klude under deres menstruation. Marys bælte var justerbart og forneden var der indbygget en fugtsugende servietlomme, som sørgede for at mindske sandsynligheden for at bløde igennem. Mary holdt sin opfindelse for sig selv, indtil hun endelig fik råd til at få den patenteret i 1956.

Kort efter blev Mary kontaktet af et firma fra New York der var interesseret i at producere hendes ide. Men da en repræsentant mødte op i hendes hjem for at fuldføre aftalen, afslog han med det samme da han så hende:

“Sorry to say, when they found out I was black, their interest dropped. The representative went back to New York and informed me the company was no longer interested.”

Mary tjente aldrig nogen penge på sin opfindelse. Hendes patent udløb nogle år efter, og så var opfindelsen tilgængelig for alle. Mary blev dog ved med at opfinde nye ting resten af sit liv og hun fik patent på fem af dem. Dermed er hun den afro-amerikanske kvinde i historien der har opnået flest patenter.

Kilde: ”The Forgotten Black Woman Inventor Who Revolutionized Menstrual Pads”, Vice, 2018
#kvindekenddinhistorie #marykenner #menstruation #periodpad #history #first #inventions #opfindelse #black #diskrimination #historie #bind

Dronning Dorothea (ca. 1430-1495) Dronning af Danm

Dronning Dorothea (ca. 1430-1495)
Dronning af Danmark og grundlægger af Københavns Universitet
Dorothea var datter af greven af Brandenburg. Hun blev som 15-årig i 1445 gift med Kong Christoffer af Danmark. Men allerede få år efter døde kongen pludseligt, og Dorothea blev enkedronning i en alder af 18 år. Parret havde ikke fået børn endnu, så der var heller ingen arving til tronen.
Dorothea var allerede i denne alder en særdeles handlekraftig og selvsikker dronning. Hun var derfor selv med til at vælge sin næste ægtemand og Danmarks kommende konge. Valget faldt på Christian af Oldenburg. En venlig og ikke særlig fremtræden karakter. Han blev dermed Christian d. 1 af Danmark og Dorothea blev hans dronning i 1449.
Det danske kongehus var ikke ret rigt på dette tidspunkt og Christian d. 1 var ikke en dygtig forretningsmand. Det var dronning Dorothea til gengæld. Og særligt i kraft af hendes livgeding hvor hun havde et fast økonomisk fundament, lykkedes det hende at opnå betydelig politiske indflydelse.
I 1474 rejste Christian d. 1. til paven i Rom med en række forespørglser om privilegier til det danske kongehus og tilmed at bede om tilladelse til at åbne et universitet i København.
Christians rejse var fyldt med pomp og pragt - en måde at rejse på som det danske kongehus slet ikke havde råd til på dette tidspunkt. Da Christian d. 1. vendte hjem i august 1474 havde han ikke bare brugt penge han ikke havde, han havde heller ikke indhentet hverken privilegier eller tilladelse til åbning af universitet.
Kort efter besluttede Dorothea at tage på sin egen rejse til Rom. Hun rejste via familiebesøg hele vejen ned gennem Europa, og undgik på den måde en masse rejseudgifter. Via forskellige kneb som blandt andet indebar at udgive sig for at være pilgrimsrejsende, lykkedes det hende at skaffe en del af de privilegier Christian havde måtte opgive, og tilmed rejste hun hjem til Danmark med det pavebrev, hvor paven med sit segl gav kongen tilladelse til at åbne et universitet. Dorothea kom hjem i 1475 og Københavns universitet åbnede i 1479.
Kilde: ’Københavns Universitet skriver sin historie om: Blev grundlagt af en kvinde’ af Mia-Marie Olesen, Uniavi

Det her er så stort for mig!!! Podcasten er nom

Det her er så stort for mig!!!

Podcasten er nomineret til Podcastprisen 2020 i kategorien ‘Årets nørderi’
💥🍾🥂♥️🙈😍

Karin Michaëlis (1872-1950)
Forfatter og debattør.
Karin Michaëlis voksede op i trange kår og hun blev mobbet i skolen fordi hun var buttet og skeløjet.

Men inde i Karin blomstrede en forfatterinde og så snart hun fik muligheden gik hun igang med at skrive. Det blev ikke nogen nem begyndelse på forfatterskabet. Men i 1902 blev dagbogsromanen 'Barnet' hendes gennembrud. Og samme år skrev hun brevromanen 'Lillemor'. Begge bøger blev oversat til 11 sprog og nu var Karin Michaëlis en international anerkendt forfatter. Især i de tysktalende lande havde hun succes, og hun rejste en del år rundt på foredragsturnerer hvor hun agiterede for frivilligt moderskab og at kvinder skulle respekteres som seksuelle væsner, også efter overgangsalderen.

I perioden 1929-1939 udgav Karin Michaëlis Bibi-bøgerne. Bogserien om den moderløse unge pige med den idealistiske og frie natur blev en kæmpe international succes.
Nogle mener at Astrid Lindgrens figur Pippi Langstrømpe bygger på, og er inspireret af Bibi.
I 1939 var Karin Michaëlis på rejse til USA. Her blev hun kontaktet af Elna Munch (som også findes her på profilen) der advarede hende om at rejse tilbage, da Hitler var kommet til magten og havde forbudt hendes bøger. Derfor blev Karin i USA indtil krigen var slut. Men hun var ikke passiv.
Hun ejede et hus på Thurø som hun havde bygget sammen med sin første ægtemand Sophus Michaëlis. Her husede hun jøder og kommunister på flugt under anden verdenskrig, blandt andet den kendte digter Bertolt Brecht som var en nær ven.
I 1946 vendte Karin tilbage til Danmark og modtog Kong Christian X's frihedsmedalje for sin indsats for Danmark under krigen. Hun blev tilmed udnævnt som æresborger på Thurø.

I løbet af sit liv skrev Karin Michaëlis 36 romaner, ni børnebøger, to selvbiografier og en lang række avisartikler.
Karin Michaëlis blev til den mest succesfulde forfatter på sin egen tid. Dog blev hun aldrig nær så anerkendt i Danmark som i udlandet.

#kvindekenddinhistorie #kvinde #forfatter #forfatterliv #forfatterdrømme #woman #motherhood #moderskab #frihed #successful #coolwomen #karinmichaelis

🇩🇰 FØDSELSDAG 🇩🇰 Billede 1) I dag er

🇩🇰 FØDSELSDAG 🇩🇰

Billede 1) I dag er det præcis 2 år siden at jeg lavede denne profil. Og det er jeg rigtig glad for at jeg gjorde, det er den vildeste rejse og det skal fejres! Over 150 kvinders historie er blevet fortalt og delt indtil nu 🙌🏻

Billede 2) En drøm gik i opfyldelse da jeg fik mulighed for at lave min helt egen podcast hos @podimo

Billede 3) og nu har @cwortziger og jeg allerede produceret to sæsoner og i alt 26 afsnit! 😍😅 Tak til alle de kloge og dygtige gæster der vil dele deres viden! Og til alle jer der lytter ♥️♥️♥️

Billede 4) Sæson 2 blev fuldendt med @thitthyrring s vidunderlige illustrationer! 🙏🏼 ✍🏻

Billede 5+6) Jeg har fået lov til at holde foredrag for så mange kloge og engagerede mennesker, både irl og online da Corona kom og vendte op og ned på alting!

Billede 7) Jeg har fået lov til at fortælle om mine budskaber i virkelig mange af landets medier, og jeg har mærket hvordan jeg er en del af en fantastisk bevægelse!!! 💪🏻

Billede 8-9) Jeg har udvidet med en webshop. Og startet på drømmen om også at formidle til børn. @sofiekampmark har illustreret den smukkeste plakat med 13 kvinder fra Danmarkshistorien hvis historier forhåbentlig vil inspirere og vække drømme hos mange børn ♥️

Billede 10) TAK! Alle disse ting havde aldrig været en mulighed for mig uden JER og jeres uvurderlige støtte 🙏🏼🙏🏼🙏🏼 Jeg bliver ved med at blive blæst bagover over jeres engagement, bidrag og enorme kærlighed til mig og min formidling!
Takket være jer, arbejder jeg med det jeg brænder for hver eneste dag. Lad os fortsætte fællesskabet herinde!
Kvinder skal skrives ind i historien - så de helt naturligt fylder deres del.
Historien behøver ikke være tør, kedelig eller svær at forstå, og der er ingen grænser for hvordan den kan formidles!
Jeg glæder mig sådan til at løfte sløret for mine næste projekter snart 😘😘😘😘😘😘😘
2021 kan bare komme an 🔥♥️

#kvindekenddinhistorie #historie #kvinder #podcast #fællesskab #plakater #børneværelse #formidling #forbilleder #fortid #kvindehistorie #kultur #fortælling

Inge Lehmann (1888-1993) Seismolog . Inge Lehmann

Inge Lehmann (1888-1993)
Seismolog
.
Inge Lehmann voksede op i København hvor hun gik på H. Adlers Fællesskole ved Sortedam Dossering. Denne skole var helt særlig for samtiden, fordi man ikke skelnede mellem kønnene. Inge Lehmann viste hurtigt et talent for matematik, og da hun blev student i 1906 læste hun videre på Københavns Universitet. I 1910 rejste hun til Cambridge for at studere matematik. Her pressede hun sig selv så hårdt at hun gik ned med stress – som vi ville kalde det i dag. Herefter vendte hun ikke tilbage til studierne før syv år senere.
I 1920 fik hun kandidatgraden i Matematik ved Københavns Universitet.
Herefter fulgte en noget udfordrende karriere i Danmark, hvor hun blev ansat som statsgeodæt, men aldrig rigtig fik mulighed for at komme videre i det mandsdominerede forskermiljø. Hendes nevø har senere citeret hende: ”Du skulle vide, hvor mange inkompetente mænd jeg har konkurreret med, og tabt til”. .
.
I 1936 beviste Inge Lehmann som den første nogensinde at jorden har en fast indre kerne og ikke en flydende.
Herefter opnåede hun stor anerkendelse i udlandet hvor hun stadig i dag, regnes for at være en af verdens ti dygtigste videnskabskvinder.
I 1950’erne arbejdede hun for US Air Force. Den kolde krig ændrede Inge Lehmanns liv. Uventet blev seismologi et vigtigt interessefelt: Det handlede ikke længere kun om at reducere risiko for jordskælv, men om at overvåge underjordiske atomprøvesprængninger.
I 1964 udnævntes hun til æresdoktor på Columbia University, og siden modtog hun en lang række internationale priser. Som 80-årig blev hun æresdoktor ved Københavns Universitet.
Inge Lehmann blev næsten 105 år gammel. Hun forskede næsten hele sit liv, og udgav sin sidste videnskabelige artikel som 99-årig i 1987.

På hjørnet af Fiolstræde og Vor frue plads i København står en statue der symboliserer Inge Lehmanns betydning for videnskaben, af kunstner Elisabeth Toubro, opstillet i 2017 .

.
Kilde: kvinfo.dk og artikel ”Kvinden der opdagede Jordens indre kerne” fra @politiken februar 2015
#kvindekenddinhistorie #ingelehmann #videnskab

Dette er i sandhed en historisk god nyhed! Og det

Dette er i sandhed en historisk god nyhed! Og det trængte vi altså til 🙏🏼 @kamalaharris

Repost @the_female_lead

#kamalaharris #vicepresident #usa #election2020 #first #female #history #kvindekenddinhistorie #kvinde #historie #første #harris #amerika #præsidentvalg #2020

Else Marie Pade (1924-2016) Komponist og modstands

Else Marie Pade (1924-2016)
Komponist og modstandskvinde
Skaber af Danmarks første elektroniske musikværk. .
.
Else Marie var et svagt barn og hun lå ofte hjemme i sengen. Hendes mor sørgede for at hun fik klaverundervisning i en tidlig alder. Som 16 årig begyndte hun at spille i et jazzband ”The Blue Star Band”. En ven tippede hende om Karen Brieg som dygtig klaverunderviser og Else Marie begyndte straks hos hende.
Igennem Karen Brieg kom Else Marie ind i modstandsbevægelsen. Som medlem af kvindegruppen ledet af Karen, begyndte Else Marie at uddele illegale blade og herefter fik hun undervisning i våbenbrug og sprængstof. Formålet var at kortlægge telefonkabler og springe ledningerne, så tyskerne ikke kunne bruge telefonnettet hvis englænderne kom.
D. 13. September 1944 blev Else Marie Pade anholdt af Gestapo. Hun blev behandlet hårdhændet og forhørt i flere timer. Om natten vågnede hun i sin fængselscelle, i sin drøm havde hun komponeret en sang og hun ridsede melodien ind i cellens mur med et spænde fra sin hofteholder. ”Du og jeg og stjernerne”. Else Marie kom derefter i Frøslevlejren hvor hun for alvor begyndte at komponere. Efter krigen uddannede hun sig derfor til komponist på Musikkonservatoriet.
I 1952 fik Else Marie Pade øjnene op for ’konkret musik’ og hun fik herefter lov til at studere hos franskmanden Pierre Schaeffer i de franske RTF studier.
Med inspiration herfra skabte Else Marie Danmarks første konkrete og elektroniske musikværk ’En dag på Dyrehavsbakken’. I 1955 blev Else Marie ansat som en slags producer på Danmarks Radio og begyndte at få lidt løn for den del af sine eksperimenter. I 1958 fik hun fuldtidsansættelse i radioens speakertjeneste som sekretær, og i løbet af 1950’erne lavede hun en række radioudsendelser om den elektroniske musik ude i verden.
Else Marie Pade var en af de første danskere til at komponere musik med elektroniske musiksekvenser med hverdagslyde, konkret musik. Hun opnåede dog først rigtig anerkendelse efter år 2000, selvom hun i 1970 fik et treårigt stipendium af Statens Kunstfond.
#kvindekenddinhistorie #elsemariepade #electronica #music #komponist #piano #first #history

Jenny Kammersgaard (1918-1997) Langdistancesvømme

Jenny Kammersgaard (1918-1997)
Langdistancesvømmer .
.
Jenny Kammersgaard voksede op i en fattig familie i Horsens i 1920’erne, som barn led hun af en lungesygdom der gjorde at lægen frarådede hendes forældre at lade hende bade.
Som ung kom hun i huset, og da hun en dag trodsede lægens påbud og sprang i fjorden, mærkede hun straks at hun trivedes godt i vand. Hun kunne ligesom blive ved med at svømme uden at blive træt, og hun frøs heller ikke så nemt som andre. Hun var da 17 år og begyndte nu at drømme om at svømme langt. I 1936 svømmede hun sin første lange tur - 18 km fra Snaptun til Horsens.
Efter sin tid som pige i huset arbejdede Jenny 45 timer om ugen som syerske. Hver dag før arbejde, i frokostpausen og efter endt arbejdsdag cyklede Jenny ned til fjorden for at svømme.
Ved hjælp fra en forfatter med kontakter i Politikens hus fik Jenny finansieret sin næste store svømning i sommeren 1937. Hun ville krydse Kattegat og svømme fra Sjællands Odde til Grenå - en tur på 42 km i fugleflugt. Svømningen lykkedes dog først i andet forsøg - ved det mislykkede første forsøg var det lægen i ledsagebåden, som krævede, at Jenny skulle give op. Han mente, at hendes præstation efter omtrent 19 timer i havet var langt over grænsen for, hvad den kvindelige krop kunne tåle. Jenny måtte give efter for lægens ordre. Men hun skiftede ham omgående ud med en anden læge, og anden gang lykkedes det hende at svømme over Kattegat – en tur på 29 timer, hvor Jenny i alt endte med at svømme over 90 km på grund af strømforholdene.
Jenny Kammersgaard blev herefter internationalt kendt og sammen med Niels Anesen rejste hun i tiden efter rundt i landet og holdt mod betaling foredrag om sin svømmetur, og i 1937 udgav de bogen Svømmeturen.
I 1938 år satte Jenny Kammersgaard ny rekord, da hun svømmede fra Gedser til Warnemünde på 40 t. og 17 min. I luftlinie er der 52 km mellem de to byer, men på grund af strøm og afdrift blev hendes tur 110 km, hvilket er den længste distance, som er præsteret af en dansk svømmer. Hvad Jenny ikke havde fortalt nogen var, at hun var gravid i tredje måned da hun gennemførte svømningen.

Kilde: ’Svømmepigerne der forførte Danmark i 1930’erne’

To kvinder og historien om Det vaginale Speculum -

To kvinder og historien om Det vaginale Speculum - et instrument til lægeundersøgelse af vagina eller endetarmen. Langt de fleste vaginal speculums er udviklet af mænd og med meget lidt hensyn til de kvindelige organer. To er udviklet af kvinder.

1) Den første kvinde som udviklede et vaginalt speculum var Marie-Anne Victoire Gillain Boivin (1773 – 1841)

Marie-Anne var jordemoder og blev hurtigt anerkendt inden for obstetrikken. Snart begyndte hun at udvikle forskellige instrumenter. Det ene er et pelvimeter, som måler bækkenets vidde og det andet er det vaginale speculum, som blev grundlaget for nogle af nutidens speculums.

Derudover var Marie-Anne også den første til at lytte på hjertelyd igennem et stetoskop og hun var en af de første til at fjerne livmodermunden ved mistanke om livmoderhalskræft. Hun identificerede årsager til spontan abort og udviklede behandlingstilbud imod dette. Trods sin status og store bidrag til kvinders medicinske udvikling fortsatte Marie-Anne med at arbejde for mindsteløn og døde ganske kort tid efter sin pension i 1841.

2) Den næste kvinde til at udvikle et vaginal speculum er den danske sygeplejerske og jordemoder Malene Hegenberger (født 1974)

Malene Henberger har arbejdet flere år i udlandet. Hun observerede på sine rejser, at klinikerne havde samme vanskeligheder ved syning efter fødslen, uanset hvilket land kvinderne fødte i. Samtlige klinikere brugte deres finger til at adskille og skabe overblik i vagina og det fungerede ikke optimalt. Derfor satte Malene sig for at udvikle et nyt Speculum som var udviklet specifikt til syning af fødselsbristninger. Hegenberger Speculum. Det er vigtigt at instrumentet skaber overblik i vagina og giver frit udsyn. Hegenberger Speculum optimerer måden hvorpå klinikere syer kvinder efter en fødsel, da de kan se bristningen, mens de syr og ikke gentagne gange skal ind og genfinde bristningen mellem hvert sting som kan være smertefuldt for kvinden. Malene håber med Hegenberger Speculum, at kunne bidrage til bedre syningsoplevelser, bedre syninger og at der stilles skarpt ind på at kvinder har krav på en ordentlig syning med bedøvelse, information, kirurgisk tilgang og diagnose i hele verden.

SIDSTE EPISODE I 2. SÆSON SHAHRNUSH PARSIPUR Er

SIDSTE EPISODE I 2. SÆSON

SHAHRNUSH PARSIPUR
Er den iranske forfatter der står bag bestselleren “Kvinder uden mænd” som blev oversat til dansk for et par år siden, og revet ned af hylderne!

Bogen handler om en gruppe iranske kvinder der mere eller mindre tilfældigt mødes i en have i Karaj uden for Teheran i 1950’erne. Kvindernes historier er både magiske og barske - myten om jomfruhinden, voldtægt, æresdrab, mænds foragt for kvinder og kvinders interne kampe, men i haven finder de et fællesskab - uden mænd.

Jeg er så heldig at have kvinden der oversatte bogen fra persisk til dansk @nazilavida i studiet.
Nazila fortæller mig om Parsipurs vilde liv, om livet for kvinder i Iran og om bogens mange spændende, feministiske og tankevækkende temaer. Og så kalder hun den utopisk spekulativ fabulering, fordi Parsipur leger så meget med genrer og udfordre de gængse opfattelser af køn, seksualitet og krop.

Lyt som altid hos @podimo_dk
Og jeg kan virkelig anbefale at læse romanen som jeg selv har fået SÅ meget ud af!
God fornøjelse ♥️

Produceret af: @cwortziger
Illustreret af: @thitthyrring

LYTTERØNSKE! Dagens afsnit af podcasten handler

LYTTERØNSKE!

Dagens afsnit af podcasten handler om
FRIDA KAHLO👩🏽‍🎨🌸🌺💫🔥

Rigtig mange af jer ønskede et afsnit om hende, og det forstår jeg godt!!
Jeg har den kloge og kunst-kyndige @trine.ross i studiet til at fortælle den medrivende historie om Frida Khalos liv og kunst!

Find episoden hos @podimo_dk
God fornøjelse 😘

Produceret af: @cwortziger
Illustration: @thitthyrring

Anna Hude (1858-1934) Historiker og kvinden der

Anna Hude
(1858-1934)

Historiker og kvinden der skød sin voldtægtsmand på åben gade i København

Anna Hude voksede op i Roskilde i 1860’erne. Hun var dygtig i skolen og ønskede derfor at læse videre. På dette tidspunkt var der ikke mange muligheder for en ung kvinde der ønskede en uddannelse, så i første omgang blev Anna uddannet lærerinde. Da de første kvinder fik adgang til universitetet i 1875 var Anna ikke i tvivl om at hun ville det samme. Hun opsøgte den samme lærer som havde givet Nielsine Nielsen sin studentereksamen og begyndte at læse hos ham. Senere kom hun ind på N. Zahles skole og mens hun læste boede hun hos sin morbror.
En dag var Anna syg og familielægen Leerbeck blev tilkaldt. Selvom Anna var forkølet insisterede lægen på at undersøge hendes kønsorganer med fingrene. Det var første gang han forgreb sig på hende. Den følgende tid fulgte flere overgreb og efter et par måneder udsatte Leerbeck Anna for en fuldbyrdet voldtægt.
Oplevelsen knækkede Anna psykisk, hun var fortvivlet og fyldt med skam, og til sidst forsøgte hun at begå selvmord. Da det ikke lykkedes besluttede hun sig for at myrde ham i stedet.

En almindelig dag i 1880 mødte Anna Hude sin voldtægtsmand i Læderstræde i København. Hun løftede en pistol og skød efter ham på åben gade. Hun ramte kun hans hånd og snittede hans øreflip.

Efterfølgende fulgte et stort efterforskningsarbejde hvor politiet tog Annas forklaringer meget seriøst. Leerbeck blev fængslet, da det viste sig at han havde forgrebet sig på mange andre end Anna. Han hængte sig kort efter i arresten. Anna fik en mild dom for mordforsøg og sad i fængsel i fem måneder, hvor hun tilmed fik lov til at fortsætte sine studier.

I 1887 blev Anna Hude som den første kvinde cand. mag. med historie som hovedfag og engelsk og latin som bifag. Året efter fik hun universitetets guldmedalje og i 1893 blev hun, også som den første kvinde, dr. phil.

Kilder: ”Vi mangler i usædvanlig forskrækkende grad historisk viden”, Camilla Stockmann, Politiken 2020 og ‘Argumenter imod kvinder’ @birgittepossing 2018
#kvindekenddinhistorie #annahude #sexisme #historie #voldtægt #mord #kvinde #1800s #argumenterimodkvinder

Dagens afsnit af podcasten handler om: KVINDELAND

Dagens afsnit af podcasten handler om:

KVINDELANDSHOLDET DER VANDT
VM I MEXICO I 1971

Det er en fantastisk historie om en flok unge piger fra Danmark der spiller sig til finalen og vinder guld over Mexico, som endda var på hjemmebane.
Over 100000 tilskuere hujede med da Danmark vandt 3-0 i finalen d. 5. September 1971

Jeg er så heldig at have Inger ‘Tulle’ Pedersen (billede 3) og Susanne Augustesen (billede 4) i studiet! Tulle var 21 år i Mexico og Susanne der scorede alle tre mål i finalen var kun 15 år!

Hør de to kvinder fortælle om den fantastiske rejse, udtagelsen og om at være kvindelig fodboldspiller i en, i den grad mandsdomineret verden.

Som altid findes afsnittet hos @podimo_dk
Produceret og klippet af: @cwortziger
Illustration: @thitthyrring

Doris Pollas (født 1924) Den sidste levende med

Doris Pollas
(født 1924)

Den sidste levende medstifter af ’Kredsen af 1948’, i dag kendt som ’LGBT+ Danmark - Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner’.

Doris voksede op i Ringkøbing og var ’drengepigen’ i en søskendeflok på fire piger. En dag da familien havde gæster sagde de til pigernes far: ”Du har fire piger, har du ingen drenge?” ”Jo” sagde faderen og pegede på Doris ”Jeg har hende der!”. Det gjorde Doris meget stolt, fordi faderen åbenlyst og med stor positivitet anerkendte hvordan hun havde det indeni.
Da Doris blev ældre mærkede hun at hun var lesbisk. Og da hendes veninde en dag fortalte, at der i København var en kro hvor piger dansede sammen og kyssede hinanden blev Doris ører store som hun selv siger. ”Der gik ikke mere end et par måneder, så var jeg i København og så var jeg på Admiralkroen!”

Kort tid efter fik Doris et anonymt brev der var underskrevet ’Axel’. Han inviterede hende til et hemmeligt møde, og da hun dukkede op var der ca. 60 andre inviterede – alle homo- eller biseksuelle. På mødet stiftede de ’Kredsen af 1948’. En forening der skulle kæmpe for bøsser, lesbiske og biseksuelles rettigheder i Danmark. Homoseksualitet var et stort tabu, og flere steder i Europa var homoseksualitet ulovligt. I Danmark var homoseksualitet (mellem mænd) kriminelt indtil 1933. Kredsen af 1948 nedsatte en bestyrelse med Axel Axgil som formand, og de begyndte straks at arbejde aktivt for bedre vilkår til homoseksuelle i Danmark. I 1949 skiftede de navn til Forbundet af 1948 og begyndte at udgive medlemsbladet ’Vennen’.

Doris har ikke været i faste forhold længere tid end et år af gangen og hun har aldrig drømt om at få børn. Til gengæld har hun gennem 30 år været engageret i dyrenes beskyttelse og har i dag hunden Bølle. Hun var i en periode gift med en af sine homoseksuelle venner, for at hjælpe ham med at skjule sin seksualitet for sine dybt religiøse forældre. Doris egne forældre støttede og forstod hende fra hun var helt lille, og hendes appel til forældre i dag er at gøre det samme hvis deres børn er homoseksuelle.

Ved Danish Rainbow Awards 2020 fik Doris LGBT’s ærespris, overrakt af Kronprinsesse Mary

Valentina Tereshkova (født 1937) Hun blev født

Valentina Tereshkova
(født 1937)

Hun blev født under fattige kår i Sovjet Unionen, men endte med at blive verdens første kvinde i rummet!

I dagens afsnit af podcasten fortæller @ekaterinaandersen, der selv er vokset op i Sovjet Unionens sidste år, Valentina Tereshkovas fantastiske historie.

Lyt med hos @podimo_dk
Link i bio ♥️👆🏼

#kvindekenddinhistorie #valentinatereshkova #space #firstwomaninspace

Indlæs mere... Følg på Instagram

Sorry, the comment form is closed at this time.